Projektleder til organisatorisk implementering Nyt SIS DTU - Afd. for Uddannelse og Studerende

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at facilitere processer og motivere mennesker? Har du erfaring med at arbejde i komplekse forandringsprojekter? Og har du lyst til at stå i spidsen for en vigtig digital transformation af det studieadministrative område? Så er du måske vores nye projektleder i Nyt SIS Programmet på DTU.

Nyt SIS
Nyt SIS er et programfællesskab mellem syv universiteter KU, CBS, DTU, ITU, SDU, AAU og RUC, der har til formål at anskaffe og implementere et nyt studieadministrativt system. Det nye system skal sætte den studerendes behov i centrum og sikre øget anvendelse af selvbetjeningsløsninger, fælles overordnede processer på tværs af universiteterne og automatisering af arbejdsgange. Stillingen er placeret i DTU’s lokale implementeringsprojekt i Kontoret for Nyt SIS.

Er du vores nye kollega?  
Vi søger en projektleder, der skal være ansvarlig for den organisatoriske implementering af det nye studieadministrative system, og som har erfaring fra en lignende stilling. Det er en fordel, at du har erfaring med processtyring og kan rammesætte en forandring. Derudover er det vigtigt, at du har et organisatorisk mindset og kan arbejde struktureret med at omsætte strategiske målsætninger til praksis. Herunder er det en fordel, at du har erfaring med at håndtere modsatrettede interesser og skabe fælles løsninger. Endelig forventes det, at du har stærke kommunikative kompetencer, og at du er god til at samarbejde på tværs af forskellige grupper og organisationer. I din ansøgning vil vi derfor gerne læse eksempler på, hvordan: 

  • Du tilgår komplekse forandringsprocesser og kommer i mål med dine leverancer
  • Du bruger dine sociale og relationelle kompetencer til at skabe et godt rum for udvikling

Rollen som projektleder for delprogrammet organisatorisk implementering omfatter følgende:

  • Forberede, gennemføre og styre den organisatoriske implementering af Nyt SIS DTU
  • Definere, eksekvere og koordinere aktiviteter og leverancer i samarbejde med projektleder for Teknisk implementering og programleder
  • Understøtte, planlægge og facilitere processer
  • Identificere, analysere og mitigere risici for den organisatoriske implementering af Nyt SIS DTU
  • Sikreat alle relevante interessenter er involveret i både forberedelse og gennemførelse af den organisatoriske implementering af Nyt SIS DTU
  • Faglig sparring for de enkelte projektdeltagere mhp. at sikre god kvalitet i opgaveløsningen
  • Prioritering af de daglige opgaver i teamet inden for de rammer, der er aftalt med programlederen
  • Sikring af videndeling og samarbejde på tværs – både i det enkelte team og på tværs af teams/kontorer/afdelinger, hvor det er relevant
  • En løbende dialog med programlederen om opgaveløsning og udfordringer
  • Sikring af at de ressourcer, der er tildelt projektet, anvendes optimalt i respekt for den samlede økonomiske ramme og i tæt samarbejde med programlederen.

Kvalifikationer og kompetencer:

  • Relevant uddannelses-/erfaringsmæssig baggrund
  • Solid erfaring og faglig dygtighed inden organisatorisk implementering
  • Gode samarbejdsevner, personligt drive og empati
  • Gode faglige og personlige kompetencer ift. at skabe motivation blandt kolleger, professionalisme, god kvalitet og fokus på resultatskabelse ift. opgaveløsningen.

Hvad tilbyder vi dig  
I PMO for Nyt SIS tilbyder vi dig en dynamisk arbejdsplads, hvor ingen dage ser ens ud. 

På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed. 

Løn og ansættelsesvilkår   
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst. Aflønning vil ske på basis af din uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund. Forventet opstart senest d. 1. december 2023 eller efter nærmere aftale.  

Ansøgning og kontakt   
Vi skal modtage din online ansøgning senest  30. oktober 2023.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde i uge 45 og 2. samtalerunde i uge 47. I forbindelse med 2. samtalerunde vil der være en personlighedstest involveret. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Henriette Granlund Marsden på 9351 1434 eller hemar@adm.dtu.dk .

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning. 

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. 

Teknologi for mennesker  
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922631

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet