Projektleder til studenterrekruttering og kommunikation på DTU

dato

Vi søger en ambitiøs og samarbejdsorienteret kollega til DTU’s kontor for studenterrekruttering. En kollega der skal være med til at udvikle kommunikationen om DTU’s uddannelser og studiemiljø, og særligt have ansvar for det videns- og datagrundlag, vi bruger i rekrutteringsindsatsen til DTU’s uddannelser.

DTU er et af Europas førende tekniske universiteter med et internationalt forsknings- og studiemiljø præget af høj faglighed og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Du bliver en del af Afdeling for Kommunikation og Medier, som har ansvaret for DTU’s kommunikation, designlinje, hjemmeside og intranet. Derudover har vi ansvaret for DTU’s interne nyhedsbrev, sociale medier, profilmagasinet Dynamo samt informationsaktiviteter rettet mod potentielle studerende. Vores omgangstone og samarbejde er præget af tillid og respekt, og du vil få en stor kontaktflade til dygtige og dedikerede kolleger i hele afdelingen. Vi tilrettelægger vores arbejde fleksibelt mht. arbejdstid og -sted for at holde en god balance mellem privatliv og et ambitiøst arbejdsliv. 

Jobbet 
Du kommer til at indgå i Kontoret for studenterrekruttering, som sammen løfter en bred  vifte af opgaver – fx kommunikation om DTU’s uddannelsesmuligheder i hele landet, de digitale uddannelser og erhvervskandidatuddannelserne. I jobbet  vil du fx skulle bidrage til planlægning og afvikling af events, udarbejdelse af uddannelsesinformation og kampagner, samt udvikling af tilbud til gymnasielever.     

I kontoret arbejder vi med indsamling af viden og data, som vi bruger i udviklingen af vores rekrutteringsaktiviteter. Herunder brug af kvalitative og kvantitative metoder og analyse- og forskningsrapporter. Vi ser det, som et succeskriterium, at viden bruges, deles og drøftes til gavn for vores aktiviteter. 

Kontor for studenterrekruttering er en del af DTU’s Afdeling for Kommunikation og Medier. Kontoret har ansvar for rekrutteringen til DTU’s uddannelser og for DTU’s strategiske videoproduktioner. Vi har stort fokus på at arbejde indsigtsbaseret og på at understøtte mangfoldighed, lighed og inklusion i vores arbejde.

Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og gerne erfaring fra en lignende stilling
  • er en god projektleder, der har overblik og er god til at skabe fremdrift
  • har viden om og erfaring med indsamling af og brug af viden, herunder kvantitativ og kvalitativ data 
  • har forståelse for hvordan man systematiserer, deler og formidler viden, så det bliver en naturlig del i udviklingen af nye aktiviteter og et fælles vidensgrundlag. 
  • er en god kommunikatør, der kan analysere en kommunikationssituation og lægge en plan derefter
  • har indsigt i målgrupperne for DTU’s uddannelser 
  • har gode samarbejdsevner og er god til at opbygge og vedligeholde relationer
  • kan kommunikere klart i skrift og tale på både dansk og engelsk
  • er selvstændig, ansvarsbevidst og struktureret
  • trives godt med udviklingsopgaver, du selv er med til at definere
  • har interesse for og erfaring med formidling og events målrettet unge

Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.

Stillingen er på 37 timer.

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus. Der kan også være arbejdsdage på DTU’s øvrige lokaliteter. I forbindelse med events vil der være arbejde uden for alm. arbejdstid.   

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 3. april 2025.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Stig Roesen på 22137644 eller stir@dtu.dk .

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Lyngby-Taarbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/75e52f24-d075-446e-8040-0a78fbb50860

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Kongens Lyngby

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.