Psykolog til PPR i Lyngby-Taarbæk: Arbejd med børns trivsel i et stærkt tværfagligt team

dato

Vil du være med til at arbejde med børns trivsel og læring i en kommune, der vægter tværfagligt samarbejde og tidlige indsatser højt? Så er du måske vores nye psykolog i PPR i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Du vil blive del af en stabil og velfungerende psykologgruppe med 26 engagerede og søde kollegaer. Vi har både meget erfarne kollegaer, der har været i PPR i mange år, og nyere kollegaer, der er kommet til inden for de seneste år. Derudover får du en række PPR-kollegaer i form af logopæder, flersprogskonsulenter, specialpædagoger, specialpædagogiske konsulenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter samt visitationskonsulenter. Vi holder til i vores fælles PPR-hus, der ligger i Lundtofte. I PPR Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder vi ud fra en samarbejdsmodel, der sikrer faste møder mellem de forskellige fagligheder omkring børnene. I PPR Lyngby-Taarbæk Kommune er vi langt i processen med implementering af de lovbestemte lettilgængelige kommunale behandlingstilbud, som bygger videre på vores mange års erfaring med STIME.

Opgaverne i denne stilling vil være på skoleområdet samt som understøttende funktion ind i vores lettilgængelige behandlingstilbud. Opgaverne vil blandt andet bestå af:

  • Rådgivning og sparring til pædagogisk personale, lærerteams og skoleledelse.
  • Rådgivning og vejledning af forældre.
  • Udarbejdelse af pædagogiske psykologiske vurderinger og herunder relevant undersøgelsesarbejde og testning.
  • Tværfagligt samarbejde med øvrige PPR-kollegaer.
  • Planlægning og udførelse af indsatser/interventioner på skoler.
  • Tovholder funktion ind i STIME samarbejdet og understøttelse af det Det Lettilgængelige Behandlingstilbud.

Vi ønsker, at vores nye kollega kan sige ja til følgende:
  • Uddannet psykolog (cand.psych. eller cand.pæd.psych.) – dette er en forudsætning for at kunne varetage de opgaver, stillingen indeholder.
  • Gerne med praksis uddannelse.
  • Gerne erfaring fra PPR.
  • Gerne erfaring med Det Lettilgængelige Behandlingstilbud/STIME.
  • Stærk inden for udviklingspsykologi, pædagogisk psykologi og organisationspsykologi.
  • Trives med at tilrettelægge egen arbejdsdag med udgangspunkt i de opgaver, der prioriteres i samarbejde med skoleledere.
  • Velforankret og tydeligt børneperspektiv.

Vi tilbyder dig:
  • En stilling med gode muligheder for faglig udvikling, hvor vi vægter at understøtte dig i dine faglige interesser og kompetencer.
  • Søde og sjove kollegaer, der prioriterer hinanden både fagligt og socialt.
  • En mentorordning samt mulighed for opgaveløsninger sammen med psykologkollegaer og andre tværfaglige kollegaer.
  • Fast supervision.
  • En arbejdsdag med varierede opgaver og mulighed for selv at tilrettelægge din dag.
  • Fleksible arbejdstider.
  • Forberedelsestid til nye psykologer – til at tilegne sig viden og erfaring på PPR-området.
Vi gør meget ud af at hjælpe nye kollegaer godt på plads, og vi vægter tilgængelig, nærværende ledelse med solidt kendskab til vores fagområde.

Vi håber at have vakt din nysgerrighed og interesse. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte TR Line Munch Wahlstedt, på telefon 2362 6550 eller mail linep@ltk.dk. Eller teamleder for psykologerne på skoleområdet Jonathan Holm-Skjold Roed på telefon 9117 0056 eller på mail joroe@ltk.dk.

Praktisk:
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, tiltrædelse pr. 4.8.2026 eller snarest herefter. Løn i henhold til overenskomst på området.

Arbejdssted: PPR-Huset, Lundtofte Skolestræde 6, 2800 Kgs. Lyngby samt på skoler i kommunen.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Uddannelse og Pædagogik, Lyngby Torv, 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e7a63e80-c7aa-4d51-b475-8c98f5706f16

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet