Regnskabsmedarbejder søges til ansvar for finans og debitor hos DTU i Lyngby

dato

Er du skarp på bogholderi og regnskab? Trives du med at arbejde selvstændigt og i et miljø med høj faglig kompetence? Så er du måske vores kommende kollega!

Vi søger en regnskabsmedarbejder til team Finans og Debitor under Koncernøkonomi, som er en del af Afdelingen for Økonomi og Regnskab (AØR). I Finans- og Debitorteamet har vi ansvaret for dele af finansbogholderiet, momsområdet, finanslovsindtægter, systemkontroller samt styring af debitorer, cash-flow og finansieringsforhold. I denne stilling får du mulighed for at tage selvstændigt ansvar for en række opgaver og bidrage til et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde og udvikling er i fokus, samtidig med at du samarbejder med en række kolleger om andre opgaver.

Jobbet 
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Afstemning af bank-, debitor-, mellemregnings- og finanskonti
  • Kundeoprettelser, fakturering, debitorrykning, opfølgning og rapportering
  • Indberetninger til myndigheder, samarbejdspartnere m.v
  • Registrering af daglige ind- og udbetalinger samt bogføring i øvrigt
  • Ad hoc-opgaver og analyser

Vores forventninger til dig

  • Har uddannelse og erfaring inden for regnskab og bogholderi
  • Har erfaring i et eller flere økonomisystemer – gerne Oracle
  • Arbejder hjemmevant med regneark (Excel)
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og kan forholde dig kritisk til dine data
  • Er energisk, serviceorienteret, pålidelig og fleksibel.

Hvad tilbyder vi dig
Du har mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen af dit eget arbejde, mulighed for fleksibilitet, samt gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling. Vi har en 37 timers arbejdsuge inkl. frokost, flekstid samt mulighed for hjemmearbejde. Du bliver en del af et imødekommende, uformelt og professionelt team med 10 medarbejdere med reference til chefen for Finans- og Debitorteamet.

Din nye arbejdsplads ligger på DTUs hovedcampus i Lyngby. Her vil du opleve et helt unikt miljø, hvor studerende og forskere fra hele verden skaber en særlig energi. Du bliver tilknyttet Koncernøkonomi under DTU’s centrale økonomifunktion Afdelingen for Økonomi og Regnskab, som består af i alt ca. 230 kollegaer.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) eller Akademikere i Staten (AC), indgået med Finansministeriet.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 10. februar 2025 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef for Finans- og debitorteamet i Koncernøkonomi, Tommy Højegaard på telefon 2469 5977.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Lyngby-Taarbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3211acc8-d42c-4730-a5e2-1748d18d4fab

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet