Rolig nattevagt til skærmet botilbud

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en kollega, der har interesse for og fagligt mod til pædagogisk arbejde i et skærmet botilbud for en ung voksen. Beboeren ligger indenfor autismespektret og udviser stærkt kravundgående adfærd (PDA-profil).

Vi har et mål om at skabe en forudsigelig og genkendelig hverdag, så beboeren finder ro og tryghed i sit hjem. Dette danner nemlig grundlag for beboerens trivsel, udvikling og tillid. Derfor arbejder vi efter principper fra bl.a. arousalteori, TEACCH og sanseintegration. Vi er særligt optaget af at skabe meningsfulde rammer, der motiverer beboeren til aktiviteter.

Om jobbet
Teamet består af 10 faste medarbejdere og nogle vikarer. Du bliver en af vores to faste nattevagter. Du bliver del af et hold, hvor der er god stemning, og hvor vi samarbejder tæt om vores opgaver. Vi går meget op i fælles faglige drøftelser og i at finde en fælles tilgang, så vi kan arbejde forudsigeligt og muligst ensartet.

Støtten foregår primært verbalt, ved at motivere beboeren, ved at afgrænse og konkretisere aktiviteter og ved at kravtilpasse og regulere affekt. Derfor er det vigtigt, at du kender dine styrker og kan bevare i pressede situationer, og at du kan håndtere reaktioner, hvor beboeren godt kan være udadreagerende. Fysiske magtanvendelser kan i nogle situationer være nødvendige.

Derfor arbejder vi i makkerpar og beboeren har 2:1 normering døgnet rundt. Ligeledes er det altafgørende, at du er en teamspiller, der løbende koordinerer og justerer den faglige indsats i samarbejde med din makker. Din makker om natten er en sovende rådighedsvagt, der arbejder i døgnvagter, og som er til rådighed, hvis beboeren har brug for støtte.

Hvem er du?

  • Du har erfaring fra lignende stillinger indenfor specialområdet.
  • Du er teamspiller, vil samarbejdet i makkerpar og holder fælles aftaler.
  • Du evner at arbejde struktureret og forudsigeligt.
  • Du kan bevare roen i pressede situationer.
  • Du har erfaring med at dokumentere den faglige indsats.

Vi sørger for, at du bliver godt klædt på
Det skærmede botilbud er oprettet som en relativt ny afdeling under Bostedet Chr. X’s Allé og Magnetens Boenheder, der en veletableret og relativt stor organisation under Lyngby-Taarbæk Kommune. I organisationen er der en række forskellige pædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer, som støtter op om den faglige indsats i det skærmede tilbud. Du bliver altså del af en organisation, der er rig på fremtidige muligheder for at udvikle dig og din faglige interesse.

I det skærmede botilbud sørger vi for en grundig sidemandsoplæring i forhold til dit arbejde med beboeren. Derudover udvikler vi løbende vores faglighed igennem faste teammøder med fokus på faglige refleksioner, regelmæssig supervision og relevante kurser. Som vores kollega kan vi garantere dig ny viden og samtidig plads til, at du kan dele din viden og erfaring i teamet.

Vi opkvalificerer løbende vores medarbejdere, fordi beboeren har komplekse støttebehov
  • Der er særligt fokus på at udvikle medarbejdernes kompetencer til at håndtere borgers udadreagerende adfærd, da dette er en del af borgerens udfordring.
  • Der er desuden fokus på at udvikle medarbejdernes kompetencer til at omsætte støttestrukturen i hverdagen.
  • Der er regelmæssige supervision med en ekstern supervisor.
  • Der er iværksat et VISO-forløb, der skal kvalificere den faglige indsats yderligere.
  • Der har været kurser i borgerens PDA-profil og voldsforebyggende indsatser.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi søger en nattevagt i en 37 timers stilling.
Dine vagter foregår i tidsrummet 22.00-08.00. Du kommer til at arbejde én uge ad gangen, hvorefter du har én uges hviletid.

Selvom den skærmede enhed ligger i Skævinge, vil du være ansat i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det er værd at bemærke, at vagterne i den skærmede afdeling foregår i Skævinge, og at teammøderne foregår i Lyngby.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation. Vi tilbyder en god løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer.

Er du interesseret?
Send din ansøgning snarest og senest den 22. februar 2024 kl. 12.00.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Ansættelsesdato den 14. marts 2024 eller snarest derefter.

Hvem er vi?
Du kan læse mere om Bostedet Chr. X´s Allé og Magnetens Boenheder på vores hjemmeside www.bostederne.ltk.dk

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Jonas Westergaard på telefon 23 99 52 52 eller mail jonjw@ltk.dk.

Lyt til SL’s podcast, hvor en afdelingsleder og medarbejder fortæller om pårørendesamarbejdet her.

Ansættelsesforhold
37 timer

Tiltrædelse
Ansættelsesdato d. 14. marts 2024 eller snarest derefter.

Arbejdssted
Bostedet Chr. X’s Allé

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bostedet Chr. X's Allé, Christian X's Alle, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992934

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet