BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
DTU Fødevareinstituttet søger en sekretariats- og kommunikationsmedarbejder som kan hjælpe med visuel og digital kommunikation via flere kanaler. På vores ønskeliste står, at du skal:
- Videreudvikle og producere indhold til www.food.dtu.dk og SoMe
- Konvertere andre større og mindre projektwebsites til nyt design
- Producere korte videoer om instituttets aktiviteter og resultater
- Kunne vælge og redigere billeder til forskellige platforme
- Lave grafiske illustrationer
- Udarbejde præsentationsmaterialer.
- Opdatere instituttets intranet
- Hjælpe med at tage infoskærme i brug til den interne kommunikation.
Du vil også blive involveret i andre sekretariats- og kommunikationsopgaver efter behov og kvalifikationer – som for eksempel kan handle om interne og eksterne arrangementer.
Vores forventninger til dig
Vi leder efter en medarbejder, som:
- Har en relevant videregående uddannelse, som understøtter ovenstående opgaver
- Ved hvad der fungerer på film, web, LinkedIn, X, YouTube, intranet og på infoskærme samt har viden om god digital formidling
- Har en god systemforståelse, indsigt i og erfaring med at udvikle og opdatere i CMS-systemer – og helst Sitecore, som bliver brugt på DTU
- Kan producere korte videoer ved selv at optage, klippe og redigere
- Har erfaring med forskellige grafiske programmer og grafisk arbejde
- Kan skrive gode og brugervenlige tekster til digitale medier og konkret vise i din ansøgning, at du har sans for godt sprog og korrekt retskrivning på dansk - og også på engelsk
- Er kvalitetsbevidst, fleksibel samt god til både at samarbejde og arbejde selvstændigt.
Det vil være et plus, hvis du har erfaring fra arbejde i en tilsvarende videnstung organisation og med forskningsformidling til lægfolk på fødevareområdet.
Hvad vi tilbyder dig
Du bliver ansat i Institutsekretariatet i DTU Fødevareinstituttet som sekretariats- og kommunikationsmedarbejder og får et udviklende job med indflydelse på eget arbejde. Vi lægger vægt på høj kvalitet i arbejdet, god service, godt humør og et godt arbejdsmiljø.
Du bliver en del af et spændende og vedkommende universitetsmiljø, hvor ny viden om fødevarer og sundhed bliver skabt.
Find mere information om DTU Fødevareinstituttet på www.food.dtu.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten (AC).
Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og ansættelsesstart er fra den 1. maj 2024.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din ansøgning senest 29. februar 2024
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV, relevant eksamensbevis og et par eksempler på tekster, du har skrevet (links hertil er også fint).
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte administrations- og kommunikationschef Heidi Kornholt på tlf. 22 84 48 61.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
DTU Fødevareinstituttet
DTU Fødevareinstituttet forsker i og formidler gennem rådgivning, innovation og undervisning bæredygtige og værdiskabende løsninger indenfor fødevarer og sundhed til gavn for samfundet. DTU Fødevareinstituttets vision er at gøre en forskel ved at skabe fremtidens velfærd gennem forskning i fødevarer og sundhed. Instituttet forebygger sygdom og fremmer sundhed, udvikler nye og bedre fødevarer til den voksende befolkning og skaber bæredygtige teknologiske løsninger. Instituttets opgaver bliver løftet i et unikt tværfagligt samarbejde indenfor bl.a. ernæring, kemi, toksikologi, mikrobiologi, epidemiologi, modellering og teknologi.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til
løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991902