BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du et skarpt øje for IT-systemers muligheder og risici? Vil du gøre tingene rigtigt fra starten? Og har du lyst til at være med i et team, hvor du bliver hørt? Så kom med på holdet i det nyoprettede kontor ”Bolig Drift”.
Bliv en del af Boligområdet
Du bliver en del af kontoret ”Bolig Drift”. Vi sikrer stabil drift af nyudviklede og eksisterende IT-løsninger, og vi koordinerer alt vedligehold og videreudvikling. De første leverancer sættes i drift i efteråret 2023, og der vil løbende komme flere IT-systemer til. Kontoret er under opbygning, og du får en unik mulighed for at påvirke din egen stilling.
Analyse, koordinering og kvalitetssikring
Som systemejer arbejder du tæt sammen med vores drifts- og vedligeholdelsesleverandører - både interne og eksterne. Du indgår i en løbende dialog omkring tekniske aspekter med interessenter i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), i den ansvarlige fagstyrelse og hos leverandører. Som systemejer er det dig, der faciliterer kommunikation, prioriterer opgaver, ændringer eller opdateringer i systemet, overvåger ydeevne i systemet, mv. Systemejer er bindeled mellem teknologi, brugere og forretningsmæssige mål
Du har fokus på driftsstabilitet og fremtidssikring, og det er dig, der sammen med dine kollegaer er ansvarlig for, at driftsprocedurerne overholdes jf. den systemdokumentation, du er med til at holde opdateret.
Dine primære arbejdsopgaver er:
- Analyse og specificering af tekniske krav til leverandørerne
- At indgå i tekniske dialoger med arkitekter, platformsejere samt eksterne leverandører
- Review af leverandørers løsningsbeskrivelser og estimater
- Kvalitetssikring af systemet ifm. løbende vedligeholdelsesopgaver
- Koordinering og styring af aktivitets- og tidsplaner af tekniske idriftsættelser (releases, patches og hotfixes) i tæt samarbejde med Service Delivery Manageren
Teknisk stærk profil med sans for kommunikation
Du har en relevant videregående uddannelse indenfor IT eller tilsvarende erfaring. Du har en god teknologiforståelse og har et bredt kendskab til de mest gængse teknologier. Vi forestiller os, at du har erfaring med drift af IT-systemer i samarbejde med eksterne leverandører. Måske har du arbejdet som Product Owner / Systemejer / IT-konsulent eller lignende.
For at få succes i jobbet lægger vi vægt på at du:
- er fortrolig med relevante ITIL-processer af drift og support af et IT-system
- elsker at dykke ned i tekniske problemstillinger og er løsningsorienteret, så du sammen med teknikerne hurtigt og effektivt får udbedret fejl og driftsforstyrrelser
- er proaktiv, initiativrig og tager ansvar for dine opgaver, så du sikrer, at deadlines bliver overholdt
- er god til at håndtere mange opgaver samtidigt
- er kommunikativt dygtig og god til at samarbejde i et bredt fagligt miljø med både forretningseksperter, IT-kolleger og leverandører
- har lyst til hele tiden at lære og er i stand til at sætte dig ind i komplekse IT-faglige og forretningsmæssige problemstillinger.
Bliv en del af et fagligt stimulerende arbejdsmiljø
Som systemejer i ’Bolig Drift’ får du et stærkt fagligt netværk. Du kan altså glæde dig til at blive en del af et team af dygtige og engagerede kolleger, hvor vi videndeler og hjælper hinanden.
Vi tilbyder et job, hvor du:
- får mulighed for at udvikle dig fagligt både i arbejdet med den tekniske løsning og i din forståelse og indsigt i data
- møder stor variation i dine arbejdsopgaver og i din hverdag, da du både skal forholde dig til den daglige drift, men også skal være drivende på det langsigtede roadmap for løsningen
- får mulighed for at opbygge kompetencer og forståelse for de mange integrationer, vores løsninger anvender
- får mulighed for at være med til at opbygge kontoret og definere din rolle.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send dit CV med en kort motivation og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest d. 20. september. Vi afholder samtaler løbende, så send dit CV allerede i dag.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Louise Arnawa på telefon 72 37 96 84.
Der kan indgå en logisk test og en personprofilanalyse i ansættelsesforløbet. Forud for ansættelsen vil der blive indhentet referencer og straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted er Nybrovej 110-116, 2800 Kongens Lyngby.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Kongens Lyngby, Nybrovej 110, Nybrovej 110, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171968&DepartmentId=9414&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900808