Social- og sundhedsassistent til plejehjem i Gladsaxe søges til aftenvagter, 37 timer om ugen

dato

Søger du udfordringer og høj faglig kvalitet, så er det dig vi søger på Møllegården.
Plejeboliger søger SSA primært aftenvagter.

Vi er et stort hus med 86 beboere fordelt på 2 afdelinger. Den ene afdeling er en klassisk plejehjemsafdeling fordelt på to etager. Den anden afdeling kan sidestilles med ældreboliger, hvor husene ligger fordelt rundt omkring på Møllegården, som en hyggelig landsby, nær Bagsværd sø.
I Gladsaxe kommune prioriteres de ældre højt, og vi har derfor midler til mange aktiviteter for beboerne hele året rundt.
Vi har et fantastisk samarbejde med vores eget køkken, der blandt andet er meget dygtige til dysfagikost.
Vi arbejder i et stærkt tværfagligt team, bestående af SSH, SSA, ufaglærte medhjælpere, fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejersker og aktivitetsmedarbejderne, for sammen at kunne levere den mest optimale behandling for den enkelte borger.

På Møllegården er målet høj faglighed og trygge rammer for beboerne, og derfor søger vi dig som Social, - og Sundhedsassistent, som vil være med til at udvikle og højne den faglige kvalitet i plejen omkring vores beboere. Dette skal ske i tæt samarbejde med øvrige kollegaer, beboerne og deres familier.

Vores indstilling er, at behandling og høj faglig kvalitet ikke kun sker om dagen, men også i døgnets øvrige timer, og du vil som Social, - og Sundhedsassistent være med til at sikre dette, i tæt samarbejde med dine øvrige kollegaer.

Vi har selvfølgelig, som alle andre arbejdspladser, travlt i perioder – men vi prioriterer grundighed og sætter en ære i, at alle trives i deres arbejde.

Kan du se dig selv, som en del af Møllegården? så læs videre
Vores beboere har somatiske og kognitive udfordringer, som stiller krav til vores planlægning og udførelse af pleje og omsorg.
Vi søger derfor dig, som kan identificere og udrede problemstillinger hos beboerne, og som er engageret og ansvarsbevidst ift. den ældre beboer, og sammen med os vil være med til at skabe et værdigt liv for beboerne.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • Helhedspleje og behandling af komplekse og ikke komplekse borgerforløb
  • Medicinadministration
  • Dokumentation og ajourføring i omsorgssystemet Nexus/ FSIII
  • Håndtering af akutte situationer med ro og professionalisme i samarbejde med husets andre sygeplejersker og SSA’ er og 1813
  • Tæt samarbejde med Akut teamet, som vi deler hus med

Stillingen er på 37 timer, hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timeantal med dig.
Stillingen er med weekendvagt hver 2. uge i lige uger.

Vi tilbyder dig
  • Grundig introduktion til beboerne og afdelingen
  • En afdeling som sætter en ære i at skabe livskvalitet for beboerne med udgangspunkt i Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg
  • God oplæring til dine opgaver
  • Tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter, økonomaer og sosu-personale m.fl.
  • Faglige udfordringer
  • Kompetenceudvikling og intern undervisning
  • Supervision for medarbejdere
  • Prioritering og tid til at opnå høj faglig kvalitet i opgaveløsningen
  • Gode ledere, der tør tænke ud af boksen og gå den ekstra mil for dig som medarbejder
  • Kollegaer, som er forskellige og har forskellige kompetencer og erfaring
  • Kollegaer, som sætter pris på at lave fælles sociale arrangementer i fritiden

Vi forventer, at du
  • Er social- og sundhedsassistent, og du har lyst til at bruge din viden og erfaring til gavn for beboerne.
  • Arbejder for at fremme beboernes selvstændighed, da beboerne er eksperter i eget liv, men at du samtidig fungerer som en synlig og usynlig støtte for dem
  • Medvirker til at styrke samarbejdet med de pårørende og kollegaer
  • Har kendskab til FSIII, eller ønsker at opnå kendskab til metoden og kan dokumentere ift. denne metode
  • Er mødestabil, fleksibel og fagligt nysgerrig
  • Kan arbejde selvstændigt inden for dit kompetenceområde
  • Behersker dansk i skrift og tale
  • Kan kommunikere både skriftligt og mundtligt

Løn efter gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn.

Ansættelse pr. 1. juni 2026 eller efter aftale.

Hvis du synes, at et job på Møllegården kunne være noget for dig, så er du velkommen til at kontakte os, kigge forbi eller blot sende os en ansøgning.

Du kan også få mere at vide om jobbet
ved at ringe til daglig leder på afd. 2 Henriette Lene Jørgensen på telefon 51 29 02 62.

Frist
Send din ansøgning via linket senest fredag den 17. april 2026 kl. 12.00.

Samtaler afholdes løbende.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SSF SR Seniorcenter Møllegården, Bagsværd Møllevej, 2800 Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a2010e9f-7b89-428f-92e6-e323c58958b8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet