BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sjælden udbudt stilling som SSA - Super Sej Assistent
Hej
Jeg hedder Tina Bardrum og er plejecenterleder på plejecentret Bredebo.
Jeg søger, sammen med min afdelingsleder for gerontopsykiatrisk/specialafdeling Kirsten Andersen og alle hendes fantastiske medarbejdere, en ny kollega til dagvagt – gerne 37 timer ugentligt, men hvis du har andre ønsker, så taler vi om det.
Plejecenter Bredebo er et moderne plejecenter med 96 boliger fordelt på 4 afdelinger. Vi er placeret i det smukke Brede ved Mølleåen og Brede Torv, tæt på lokalbane og busforbindelser.
Afdelingen har 24 boliger, 12 psykiatri pladser og 12 special pladser. (hovedtraumer, demens mm).
Vi søger dig, der er omsorgsfuld, pligtopfyldende og let til bens. Du skal have fingeren på pulsen – helst beboernes. Dine fremtidige kolleger er alle supersøde, med på beatet, fagligt stærke og engagerede i deres arbejde og beboernes velbefindende. Vi har nemt ved latter og hjælper hinanden. Der er også mulighed for sociale aktiviteter udenfor arbejdstid.
For Kirsten, der er leder i afdelingen, er det vigtigt, at alle har det godt med hinanden, at der er et godt arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Kirsten er meget tillidsbaseret og anerkendende i sin ledelsesstil og der er god plads til nye ideer.
Har du lyst til at være en del af en medarbejdergruppe som denne, så hører vi meget gerne fra dig. Du er også velkommen til at komme forbi til en kop kaffe.
Om du er nyuddannet eller har erfaring, er ikke det vigtige. Vi sørger for god oplæring og der er også mulighed for at deltage i forskellige kurser. Det afgørende er, om du er interesseret i at lære og udvikle dig og at du passer ind i personalegruppen.
Vi søger en SSA (Super Sej Assistent) der:
- Brænder for arbejdet med komplekse borgerforløb
- Har en positiv tilgang til sit arbejde
- Har lyst til at arbejde relationelt
- Har interesse for psykiatrien
- Er god til at hygge om og med beboerne
- Både kan arbejde selvstændigt og indgå i samarbejdsrelationer med kollegaer, beboere, pårørende og andre tværfaglige samarbejdspartnere.
- Er faglig dygtig, engageret og stabil
- Kan tage ansvar og deltager aktivt i udviklings- og fornyelsestiltag.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger:
Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kirsten Andersen, tlf. 2484 4155.
Ansættelsesforhold
32-37 timer
Tiltrædelse
Snarest mulig
Arbejdssted
Plejecenter Bredebo, Bredebovej 1, 2800 Kgs. Lyngby
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Plejecenter Bredebo, Bredebovej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992582