Socialfaglig medarbejder søges til UHH og hjemløseteam i Lyngby-Taarbæk Kommune

dato

Center for Sociale Indsatser i Lyngby-Taarbæk Kommune etablerede for 4 år siden et nyt tilbud – Udvidede Handlemuligheder i Hjemmet (UHH). 40 borgere har valgt at tage imod støtte herfra frem for at bo i botilbud og nu er tiden inde til at udvide igen. Samtidig er vi ved at overtage hjemløseområdet i kommunen og det betyder at vi nu har et par ledige stillinger.

De ledige stillinger indeholder opgaver i både UHH og et hjemløseteam. Hjemløseteamet skal arbejde med CTI og ICMmetoder, men det er ikke en forudsætning at du har erfaring med disse. Vi er et stort hus hvor forskellige tilbud er samlet herunder også Akuttilbuddet, § 99 og samværstilbud.
Vi støtter og hjælper hinanden på tværs af vores tilbud, så en kommende medarbejder vil også have opgaver i de andre tilbud i huset og omvendt.

Faglig tilgang og indhold
Tilgangen i UHH bygger på et dialogisk og netværksorienteret perspektiv. Det betyder at vi arbejder med at forstå borgerens vanskeligheder relationelt og kontekstuelt. Vi arbejder med dialogiske netværksmøder inspireret af Åben Dialog. Nogle kolleger har en toårig uddannelse i dette og vi er alle involveret i at udvikle en dialogisk praksis. Kerneopgaven er at samarbejde med borgeren om at få et godt hverdagsliv og finde sin egen vej og sine egne handlemuligheder.

Målet med indsatsen kan være:

  • At støtte borgeren med at skabe og vedligeholde relationer
  • At støtte borgeren i at bevare sin bolig
  • At styrke tilknytningen til netværk og det omkringliggende samfund
  • At deltage i fællesskaber
  • At understøtte et for borgeren godt hverdagsliv
  • At hjælpe borgeren med at udvikle nye fortællinger om sig selv.

Indsatsen i tilbuddet er en kombinationaf individuelt håndholdt støtte forankret i den nye enhed, dialogisk netværksarbejde og brug af de eksisterende tilbud om gruppeforløb, samværs- og aktivitetstilbud samt Akuttilbuddet.

UHH er et tilbud til borgere med psykiske, fysiske og/eller sociale udfordringer, samt evt. misbrug, der bor i egen bolig eller har et ønske om at bo i egen bolig. Borgerne i tilbuddet har forskellige støttebehov, lige fra støtte flere dage om ugen, på forskellige tidspunkter af døgnet samt i weekender.
UHH og Akuttilbuddet løfter også opgaver i relation til Housing First/Hjemløseområdet via tilbud om CTI og ICM forløb til borgere der efter ophold på herberg tilbydes egen bolig i Kommunen.

Housing First er en helhedsorienteret tilgang med en systematisk praksis efter de specialiserede støttemetoder CTI og ICM:
  • Critical Time Intervention (CTI) er en specialiseret støttemetode til personer i hjemløshed og personer i risiko for hjemløshed, som har behov for korterevarende støtte i en kritisk overgangsperiode, en tidsafgrænset indsats med tre faser af tre måneder, i alt ni måneder.
  • Intensive Case Management (ICM) er en specialiseret støttemetode målrettet personer, som har behov for intensiv social og praktisk støtte i hverdagen i en længerevarende periode.

Der vil blive tilbudt oplæring eller genopfriskning i støttemetoderne, så du er godt klædt på til opgaverne.
Så hvis du:
  • har en relevant socialfaglig, pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse
  • har erfaring med at arbejde med mennesker der har psykiske, sociale og andre problemer
  • er indstillet på at hjælpe mennesker med at finde mening og sammenhænge mellem psykiske problemer og det levede liv
  • er indstillet på at hjælpe mennesker med at skabe et overblik over deres forskellige problemer og sammen arbejde på at løse dem
  • er god til at kombinere praktisk hjælp og omsorg med respekt, tillid og håb om udvikling
  • er nærværende og troværdig i kontakten med andre
  • er velafbalanceret og ansvarlig, fleksibel og rummelig
  • har gode samarbejdsevner

Kan vi tilbyde dig:
  • at være en del af en personalegruppe, der arbejder i en organisation, hvor medarbejderne har stort ansvar og indflydelse
  • at arbejde med individuelle relationer, herunder arbejde med stemmehøring, mestringsstrategier, kriseplaner åben dialog m.m.
  • relevant undervisning og kompetenceudvikling

Arbejdstid
  • Arbejdstiden er fordelt mellem arbejde i dag og aftentimer og med arbejde hver tredje weekend.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest og børneattest.

Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 15. september og vi afholder løbende samtaler. Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til
Jens Hjort Andersen, 30542557.

Læse mere og se vores film om vores tilbud og arbejde på vores hjemmeside:Video om Slotsvænget

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Akuttilbuddet, Slotsvænget, 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7c0be5f7-b9ca-4677-b2e5-cc1ead82fbe3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler