Socialpædagogisk vejleder søges til støttecenter i Lyngby-Taarbæk kommune

dato

Socialpædagogisk vejleder i Støttecenter Magneten

Støttecenteret Magneten søger socialpædagogisk vejleder
Støttecenteret er et tilbud til voksne borgere over 30 år i Lyngby-Taarbæk Kommune. Støttecenteret yder støtte og vejledning efter §82, §85 og §79/104 til en bred gruppe af borgere bosat i egen bolig, samt deltager i vores klubtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune. Målgruppen rummer borgere med udviklingshæmning, senhjerneskade, autisme, ADHD og demens. Flere af borgerne har tillægsdiagnoser som angst, OCD, misbrug mv.

Vi søger en ny medarbejder på 37 timer pr. 1. marts eller 1. april 2026.
Vi har brug for en medarbejder som har god viden inden for specialområdet, da vi har mange borgere med mange forskellige udfordringer.

Som socialpædagogisk vejleder, vil du skulle yde støtte og vejledning i borgers eget hjem, i grupper og i Støttecenterets lokaler. Du vil både skulle arbejde alene, og i tæt samarbejde med kollegaer. Vejledningen foregår på nuværende tidspunkt i hverdagene, primært i tidsrummet kl. 08-20 samt weekendarbejde ca. hver 6. weekend. Arbejdstiden i hverdagen er fleksibel med fokus på hvornår borgerne har behov for støtte, det forventes derfor at din tilgang til arbejdet er fleksibel.

Støttecenteret rummer også et aktivitets– og samværstilbud, Klub Magneten, og dette har vi et fælles ansvar for at dække ind, hvor man som udgangspunkt har de samme klubaftner, hvis man kommer på den opgave.

Vi kan tilbyde dig:

  • At blive en del af en enhed der vægter ansvar og indflydelse højt.
  • En hverdag hvor du selv har en stor indflydelse på, hvordan din dag planlægges
  • Tid til dokumentation hver uge
  • Fast supervision seks gange om året i mindre grupper
  • At være med til at udvikle vores faglighed og indsats
  • Ledelsesopbakning og engagement
  • Relevant kompetenceudvikling og faglig sparring
  • En spændende arbejdsplads, hvor det samlede sociale område er i gang med at tænke nyt
Vi ønsker at være et sted præget af tilgængelighed for borgerne, fællesskab i opgaveløsningen og en god og ordentlig samarbejdskultur, der understøtter et godt arbejdsmiljø.
Vi arbejder blandt andet på at videreudvikle vores §85 støtte, til at få lavet flere gruppeforløb med afsæt i den enkelte borgers mål og ressourcer. Hertil arbejder vi med at udvikle vores faglige metodiske tilgang, der i dag har afsæt i KRAP, suppleret med autismepiloten, neuropædagogik og neuropsykologi, Low Arousal, Åben Dialog samt andre fagligt relevante metoder, hvor vi også tilbyder NADA.

Vi forventer at du:
  • Har relevant erfaring med det pædagogiske arbejde for borgere med særlige behov
  • Har relevant faglig uddannelse
  • Er i stand til at arbejde fleksibelt og alene
  • Er villig til at reflektere over egen praksis, både alene og sammen med kollegaer
  • Kan skelne mellem skal og kan opgaver, og prioriterer derefter
  • Bidrager til opgaveløsning i enheden, og påtager dig din del af opgaverne, herunder praktiske opgaver.
  • Deltager i borgerrettede arrangementer, udflugter og ferier
  • Er ansvarsbevidst og loyal overfor opgaveløsningen og aftaler
  • Gerne deler ud af din viden
Har du erfaring med følgende eller noget af det, vil det være et plus:
  • Erfaring med borgere med Autisme/ADHD, angst, OCD og/eller hjerneskadeområdet
  • Har kendskab til KRAP og Åben Dialog
  • Erfaring med gruppevejledning indenfor målgruppen
  • Erfaring med at undervise
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, og efter principper om lokal løndannelse.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest og referencer.
Ansøgningsfrist: Mandag d. 26. januar 2026
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 6
Yderligere oplysninger kan hentes hos leder Dorthe Johansen på 21381340.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Støttecentret Magneten Kastanievej, Kastanievej, 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6de867a0-a4fc-4df8-9c7a-cda854306c68

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet