BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at opstarte Familiehuset på Engelsborg Udslusningsfængsel, hvor forældre kan afsone med sine børn?
Kriminalforsorgen søger en socialrådgiver med lyst til at være med til at opstarte Familiehuset på Engelsborg Udslusningsfængsel snarest muligt.
Om Engelsborg Udslusningsfængsels formål
Formålet med arbejdet på Engelsborgs Udslusningsfængsel er overordnet at støtte og motivere beboerne, der afsoner en fængselsstraf, til at skabe en livssituation, der gør dem bedre i stand til at leve en tilværelse uden kriminalitet. Vi forsøger at få opholdet på Engelsborg til at være tæt på det levede liv i det omkringliggende samfund og vægter, at der i det daglige arbejde er plads til refleksion.
På Engelsborg kan der afsone i alt 24 beboere, og i december 2023 åbner udslusningsfængslets nye Familiehus, hvor det bliver muligt for fem beboere at afsone med sine børn.
Om jobbet
Som socialrådgiver i Familiehuset på Engelsborg Udslusningsfængsel vil der, ud over dig, være ansat 2 pædagoger, og der vil ligeledes være tilknyttet en familiebehandler.
Vi tilbyder børnene en tryg og rolig ramme sammen med deres forældre, så de kan finde sammen igen som familie, og arbejde med de traumer/udfordringer, der kan være i forbindelse med, at en forælder afsoner en fængselsdom.
Du vil derfor være ansvarlig for sagsbehandling på det børnefamiliemæssige område og dermed også ansvarlig for at koordinere i forhold til eksterne samarbejdspartnere.
På Engelsborg Udslusningsfængsel er der ansat socialrådgivere, pædagoger, administrativt personale, beskæftigelsesmedarbejder, enhedsleder og enhedschef.
Dine primære arbejdsopgaver er
- Sikre en god og faglig forsvarlig visitation til Familiehuset
- Være tovholder og videns dele på det juridiske område, særligt omhandlende relevant lovgivning i børne- og familiearbejdet, herunder Serviceloven og Straffuldbyrdelsesloven med flere
- Deltage i intern og ekstern mødeaktivitet
- Skriftlig afrapportering til samarbejdspartnere
- Tværfagligt samarbejde på internt og eksternt.
Du er uddannet socialrådgiver, har nogle års bred erfaring fra myndighedsarbejdet i en børne- og familieafdeling herunder § 50 undersøgelser, og overordnet har erfaring og interesse i at arbejde med udsatte familier.
Vi forventer at du
- Har indgående kendskab til relevant lovgivning, fx Serviceloven og Barnets lov
- Lyst og evner til at samarbejde på tværs af kriminalforsorgen og med eksterne samarbejdsparter
- Evner at være videns person ift. børne- og familiearbejdet
- Kan arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret
- Formår at være faglig sparringspartner og med en nysgerrig tilgang til det socialfaglige arbejde
- God til både skriftlig og mundtlig formidling
- Bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Har kørekort kategori B.
- Et fagligt og spændende arbejde, der ikke findes mange steder
- Dygtige og engagerede kollegaer, der tilsammen udgør et stærkt team
- Forskelligartede opgaver med en høj grad af kontakt til vores beboere
- Regelmæssig supervision og løbende faglig sparring
- En arbejdsplads der prioriterer trivsel og god feedback kultur.
Engelsborg Udslusningsfængsel er en del af Institution Østsjælland, Bornholm og Færøerne, som herudover består af Hvidovre Udslusningsfængsel, Brøndbyhus Udslusningsfængsel, Ungekriminalforsorgen, Fodlænkeafdelinger, KiF Glostrup, KiF Hillerød, KiF København, KiF Bornholm, KiF Færøerne og Færøerne Arrest.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftalen for socialrådgivere i staten, samt aftale om Ny Løn
Ansættelsen er på 37 timer, og arbejdstiden vil som udgangspunkt være i dagtimerne.
Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.
Ansættelsesstedet er kriminalforsorgen.
Arbejdsstedet er Engelsborg Udslusningsfængsel, Gammel Bagsværdvej 39, 2800 Kongens Lyngby.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.
Søg stillingen
Du søger stillingen via knappen ”Søg stillingen”.
Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.
Ansøgning, CV samt dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 24. november 2023.
Det forventes, at vi afholder ansættelsessamtaler i uge 48 - 49.
Såfremt du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.
Yderligere information
Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan ske ved henvendelse til enhedschef Bente Larsen på telefon 7255 7882.
Om det kommende Område Øst i kriminalforsorgen
Det kommende Område Øst består af Kriminalforsorgen Sjælland og Kriminalforsorgen Hovedstaden:
Kriminalforsorgen Hovedstaden omfatter fire institutioner, som består af et åbent fængsel, otte arresthuse, tre udslusningsfængsler, Intensiv Overvågning (fodlænke), fem KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, et udlændingecenter, et udrejsecenter, og Områdekontoret i København.
Kriminalforsorgen Hovedstaden har ca. 1200 ansatte.
Kriminalforsorgen Sjælland omfatter fire institutioner, som består af to lukkede fængsler, et kvindefængsel, ni arresthuse, to KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, Intensiv Overvågning (fodlænke) og Områdekontoret i Ringsted.
Kriminalforsorgen Sjælland har ca. 745 ansatte.
For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Engelsborg Udslusningsfængsel, Gammel Bagsværdvej , 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937730