BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Så har vi den perfekte stilling til dig
Lindegårdsskolen søger en lærer, som kan varetage tysk i ungemiljøet (6.-9. klasse) ca. 9 lektioner om ugen. Har du erfaring i at føre til afgangsprøve i tysk, vil det være en fordel.
Lindegårdsskolen står på stærke faglige, kollegiale og omsorgsfulde fællesskaber.
Vi er en mobilfri skole med højtlæsning i spisepauserne for eleverne fra bh.kl.-5. klasse. Vores ungemiljø fra 6.-9. klasse spiser sammen hver dag i klubben. Og ja, vi har køjesenge, puder og læselamper i Læsehulen, som motiverer eleverne til at læse mere end nogensinde før. Vi har ekstra HDS, svømning og musik, fordi vi ved, at skolen skal favne bredt i 2024. Vi er en moderne skole, som bruger elevernes kulturelle baggrunde som en ressource i undervisningen. Vi byder det internationale velkommen, og vi er en aktiv del af en global verden.
Vi lægger stor vægt på et læringsmiljø med elevens læring og trivsel i centrum, og som bygger på skolens kerneværdier: nysgerrighed, nærvær, samarbejde og mangfoldighed.
Vi kan tilbyde:
- Et stærkt fagligt læringsmiljø
- Engagerede kolleger
- Et understøttende og godt arbejdsmiljø
- En nyrenoveret skole og dejlige udeområder
- Mentorordning
- En lokalaftale, der understøtter et godt arbejdsmiljø og sikrer tid til forberedelse
Om dig:
- Du brænder for tysk og kan få det til at leve blandt eleverne.
- Du er god til at danne relationer og skabe tillid og tryghed.
- Du kan lede en klasse og læringsmiljøet i den.
- Du har interesse i at indgå i skolens dagligdag og det stærke kollegiale fællesskab, vi har her på skolen.
- Som person er du ambitiøs, engageret og har en positiv og anerkendende tilgang til børn og voksne.
Lindegårdsskolen er nyrenoveret og udbygget med nye udeområder fra august 2020 og er centralt beliggende i Lyngby. Det er en 2-sporet folkeskole med ca. 330 dejlige og glade børn. Den gennemsnitlige klassestørrelse er på ca. 20 elever. Vi er 65 engagerede medarbejdere, heraf 5 personer i ledelsen.
Du kan orientere dig på Facebook Lindegaardsskolen, Instagram Lindegårdsskolen Lyngby samt vores hjemmeside www.lindegaardsskolen.ltk.dk.
Du er naturligvis også velkommen til at kontakte viceskoleleder Rasmus Langager Larsen på telefon 22 36 13 42 for spørgsmål til stillingen.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Samtaler vil finde sted løbende.
Stillingen er slået op til og med 27. august 2024
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(9-9 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Lindegårdsskolen, Lyngbygårdsvej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096825