Specialkonsulent søges til samfundsmæssig implementering af bæredygtighedsinitiativer på DTU

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en medarbejder med dokumenteret erfaring i formidling og samfundsmæssig implementering af forskningsbaserede bæredygtighedstiltag. 

Jobbet 
Jobbet har to komponenter – en implementeringsaktivitet for Center for Absolut Bæredygtighed (CfAS) og en formidlings- og interesseplejningsaktivitet for Institut for Miljø- og Ressourceteknologi (DTU Sustain).

Den første omfatter:

  • Kontakt til politikere og aktører i civilsamfundet, der kan tænkes at være positive overfor CfASs aktiviteter og ønske at fremme dem enten med midler eller synlighed eller på andre måder med henblik på at understøtte samfundsmæssig implementering af centrets forskningsresultater og skaffe finansiering til dette
  • Forelæsninger på DTUs kurser om bæredygtighed i markedsføringen

Den anden omfatter:

  • Samarbejde med instituttets kommunikationsmedarbejder om instituttets formidlingsstrategi og -aktiviteter
  • Lobby-indsatser fx planlægning og gennemførelse af foretræde for udvalg i Folketinget.

Fælles for begge er:

  • Formidling på debatform fx planlægning og deltagelse på Folkemødet, Klimafolkemødet, Naturmødet og tilsvarende arrangementer. 
  • Formidling i populærform på skrift, hvor forskningsaktiviteter formidles til mere populære formater. 
  • Identificering af forskningsaktiviteter, der kan have en interesse ud over forskningsmiljøet; interviews med forskere mhp. formidling.

Vores forventninger til dig
Vi søger en profil med en lang videregående uddannelse inden for bæredygtighed, ingeniørvidenskab, by- eller miljøplanlægning. Det vil desuden være en fordel hvis du har et stort netværk i flere sektorer, gerne med erfaring fra ansættelser i såvel forskningsverdenen som stat, erhvervsliv eller civilsamfund. Du er god til at formidle komplekse emner til forskellige målgrupper og er samtidig dybt inde i en række fagområder indenfor bæredygtighed. Du skal være ret selvkørende men samtidig med respekt for CfAS samlede virke.

Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling. 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Du ansættes som specialkonsulent.

Stillingen er deltid og vi forestiller os en arbejdstid svarende til 1-2 arbejdsdage pr. uge med start hurtigst muligt.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 5. marts 2025. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Institutdirektør Claus Helix-Nielsen, 4525 2228 eller Centerleder Michael Hauschild, 4525 4664.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU Sustain - Institut for Miljø- og Ressourceteknologi - er et af de største universitetsinstitutter i Europa med speciale i miljø- og ressourceteknologi. Instituttet udfører forskning, udvikling og forskningsbaseret rådgivning og leverer uddannelsesprogrammer og service til samfundet. Vi arbejder på at udvikle nye miljøvenlige og bæredygtige teknologier, metoder og løsninger samt at formidle denne viden til samfundet og nye generationer af ingeniører. Instituttet har cirka 300 medarbejdere med mere end 30 nationaliteter.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Lyngby-Taarbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-03-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/39e1bd9b-3a12-40f1-9b3f-d4a3f2b919aa

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet