Statens Institut for Folkesundhed søger kontormedhjælpe til serviceteam

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at opleve rammerne inden for forskningen af folkesundhed? Overvejer du måske at holde sabbatår, er du serviceminded, fuld af god energi og trives med selvstændige ansvarsområder? 

 

Statens Institut for Folkesundhed (SIF) søger en kontormedhjælper 30 timer/ugen til at indgå i instituttets serviceteam, som er en del af sekretariatet. I samarbejde med serviceteamets 2 medarbejdere, samt husets kontorbetjent, kommer du til at hjælpe med praktiske opgaver på hele instituttet, og dertil vil også følge selvstændige ansvarsområder.

 

Stillingen er tidsbegrænset godt 1 år fra 14. august 2023 til 31. august 2024. Der vil være oplæring fra vores nuværende kontormedhjælper de første 14 dage. 

 

Eksempelvis kan nævnes

  • Koordinering af frokostordning med kantineleverandør
  • Opsætning og afrydning af frokost 
  • Forberedelse til møder og større arrangementer, herunder mødeforplejning
  • Bistand ved kursus administration
  • Oprydning og klargøring af tekøkkener samt kaffemaskiner
  • Yde support til onlinemøder/webinarer
  • Indgå i redaktionen af personalenyhedsbrevet SIF Nyt
  • Varebestilling samt lettere kontoropgaver 
  • Kopiering, pakning og forsendelser
  • Andre forefaldende opgaver, herunder ærinder i byen

 

Vi søger en kollega der først og fremmest er imødekommende, initiativrig, stabil og som trives med en varieret arbejdsdag, som nogle gange kræver, at man er omstillingsparat. Du skal have flair for at strukturere dit arbejde og kunne prioritere i forhold til, hvad der er vigtigt for huset at få løst. Dertil skal du kunne lide at arbejde i et team, men også trives med ansvar og selvstændighed. En del af din arbejdsdag vil foregå aktivt, og til tider skal du kunne hjælpe med lettere fysiske løft f.eks. i forhold til mødeopstillinger med borde og stole. Vi forventer, at du besidder grundlæggende IT-færdigheder og er komfortabel med engelsk, mens det er en fordel, hvis du har erfaring fra job med servicefunktioner.

 

Statens Institut for Folkesundhed har omkring 150 medarbejdere og befinder sig i Københavns centrum med få minutters gang fra Nørreport Station og Rådhuspladsen. Her forskes i de faktorer, som har størst betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed og har til formål at skabe de bedst mulige betingelser for, at danskerne kan leve et sundt og godt liv. 

 

I sekretariatet er vi 15 medarbejdere, som samarbejder med instituttets forskere omkring en bred vifte af administrative opgaver, samt står for driften af instituttet. Vi omgås i en rolig, afslappet og inkluderende tone, hvor der er højt til loftet og frie rammer under ansvar.

 

Arbejdstiden er som udgangspunkt mandag til fredag kl. 8.30-14.30. I sjældne tilfælde, ved travlhed/tidlige eller sene møder, er der behov for, at du kan være fleksibel, og ligeledes er vi som arbejdsplads fleksible i forhold til at arbejdsliv og privatliv hænger sammen.

For yderligere spørgsmål til stillingen kan sekretariatschef Nanna Heick Friis kontaktes på telefon 6550 7702.

Til stillingen tilbydes en fast månedsløn samt betalt ferie i overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.

 Ansøgningsfristen er mandag d. 19. juni 2023, kl. 23.59.
 Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
 Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.
 Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. 
 Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
 Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Statens Institut for Folkesundhed SDU, Øster Farimagsgade, 1353 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fa-eosd-saasfaprod1.fa.ocs.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1001/job/976/?utm_medium=jobshare

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846457

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet