Studentermedhjælper i Team Kreditor på DTU: Brug dine regnskabskompetencer og være en del af fællesskabet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du interesseret i regnskab og økonomi? Vil du gerne være skarp på bogføring samt håndtering af indkøbsordrer og fakturaer? Er du en teamplayer med drive, og ser du værdien af sparring og videndeling samt glade kunder og kollegaer? 

Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Team Kreditor på Danmarks Tekniske Universitet. 

Du vil sammen med de nuværende 7 medarbejdere i Fakturabehandlingsgruppen skulle udføre de daglige bogførings- og kontrolopgaver i vores økonomisystem Oracle Cloud. Opgaverne vil fx være:

  • Matchning af ordrer og fakturaer
  • Kontering og bogføring af leverandørfakturaer
  • Optimering af fakturaprocessen
  • Support til rekvirenter om retningslinjer og processer
  • Kontakt til leverandører

Økonomistuderende med gode formidlingsevner
Vi forventer, at du interesserer dig for regnskab og økonomi. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er i gang med, eller snart påbegynder en videregående økonomisk uddannelse som bachelorstuderende
  • IT-mæssigt godt kørende og kan lide at arbejde med fil-håndtering, Excel og Office-pakken i øvrigt
  • Formulerer dig godt på skrift og i tale på dansk og engelsk 
  • Arbejder effektivt, selvstændigt og koncentreret med fokus på kvalitet og det fælles ansvar for at lykkes som team
  • Er engageret, ansvarlig, proaktiv og fleksibel.

Hvad tilbyder vi dig
Du bliver på DTU en del af et imødekommende, uformelt og professionelt arbejdsmiljø med reference til teamlederen i Team Kreditor. Vi tilbyder gode muligheder for kompetenceudvikling, direkte støtte og sparring og en høj grad af selvstændigt ansvar i opgaveløsningen. Derudover er der fleksibilitet i arbejdstiderne ved fx eksaminer og ferie.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl.

Stillingen er en deltidsstilling på 15-20 timer om ugen. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2024. Ansættelsen løber, så længe du er aktiv studerende. 

Dit arbejdssted er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 28. august 2024 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Gitte Hurup på 5366 9909 eller Karina Sonne Alfastsen på 4525 1105.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Om Afdeling for Økonomi og Regnskab
Team Kreditor og bogføring er en del af Afdelingen for Økonomi og Regnskab, som har ca. 230 medarbejdere fordelt på følgende enheder: Institut- og afdelingsøkonomi, Koncernøkonomi, Koncernindkøb og Oracle Kompetence Center. En stor del af afdelingens arbejde er knyttet til serviceringen af DTU’s 36 institutter, afdelinger mv., og deres flere tusinde forskningsprojekter, hvor en stor del af disse projekter løbende skal rapporteres med projektregnskaber o.l.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097189

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet