BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for GIS og at bringe geodata i spil på tværs af andre fagligheder og udbrede nye datadrevne løsninger? I GIS-teamet i Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed søger vi en studentermedhjælper.
Lyngby-Taarbæk Kommune søger en studerende med GIS-kompetencer til vores GIS-team, som består af to fuldtidsmedarbejdere og en studentermedhjælper.
Om jobbet
GIS-teamet arbejder med GIS, data og kort. Vi samler og bearbejder en lang række geodata og udstiller dem internt og eksternt i kommunen. Vi leverer analyser til hele organisationen i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Vi tilbyder et studenterjob, hvor du får lov til at arbejde med visualisering, analyser og teknik. Du vil indgå i konkrete projekter, ad hoc opgaver og drift, og du vil i stor udstrækning få ansvaret for dine egne opgaver. Eksempler på opgaver er:
- Visualiseringer/kartografi
- Indsamling og bearbejdning af data
- Konvertering af forskellige dataformater
- Opsætning af kortløsninger i WebGIS og QGIS
Der er rige muligheder for at udvikle dine kompetencer samt sparring med alle i teamet, og vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med plads til smil og en kvik bemærkning. Ledelsesstilen er tillidsbaseret med fokus på indsats og resultater, og vi lægger stor vægt på samarbejde og hjælpsomhed i vores afdeling.
Om dig
- Du har interesse for GIS, data og kort
- Du kan arbejde analytisk og struktureret
- Du er nysgerrig og videbegærlig
- Du har kendskab til GIS-værktøjer og evt. kendskab til QGIS
- Du må meget gerne have kendskab til XML, HTML, SQL/PostgreSQL
- Du har en studierelevant uddannelse, er næsten bachelor eller begyndt på kandidaten
- Du må meget gerne have kendskab til brug af AI og sprogmodeller som ChatGBT fx til kodning og skriveopgaver, men vi ser helst, at du skriver din ansøgning selv
Organisation
Stillingen er forankret i Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed. Vi dækker det samlede myndighedsområde inden for trafik, klima, forsyning, natur og miljø.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelse sker efter overenskomsten med din organisation.
Arbejdstiden er deltid med ca. 15 timer pr. uge, som kan tilpasses dit studie. Ansættelsen er som udgangspunkt for et år med mulighed for forlængelse efter gensidig aftale.
Ansøgningsfrist: Søndag den 17. december kl. 23:59.
Samtaler forventes afholdt i uge 51.
Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til Bo Guttmann på tlf. 45973536 eller tlf. 24825660 eller Maja Thuren Jørgensen på tlf. 21304954.
Ansættelsesforhold
Deltid ca. 15 timer pr. uge.
Tiltrædelse
Snarest muligt og senest den 1. februar 2024
Arbejdssted
Toftebæksvej 12, 2800 Kgs. Lyngby
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed, Lyngby Torv, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952439