Forskningsgruppen for Helhedsvurderinger søger en studentermedhjælper til at hjælpe til på et 1-årigt interventionsstudie i 5-10-årige børn og deres familier.
Er du udadvendt, selvstændig, systematisk, elsker at have flere bolde i luften, og kan lide børn, så hører vi gerne fra dig.
Du vil arbejde tæt sammen med en Ph.d.-studerende og dennes vejledere. Projektet er en del af et større EU-projekt, HealthyW8, som har fokus på forebyggelse af overvægt i Europa.
Arbejdet består i at assistere den Ph.d.-studerende i de forskellige faser af et interventionsstudie, lige fra rekruttering til dataindsamling.
Jobbet
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Klargøring af rekrutterings- og dataindsamlingsmateriale inkl. ad hoc- opgaver
- Assistere med udarbejdelse af ansøgning til videnskabsetisk komite
- Dataindsamling inkl. interview og antropometriske målinger
- Besvare e-mails fra forsøgsdeltagere og telefonopkald
- Bidrage til formidling af projektet
Vores forventninger til dig
Du er nysgerrig, har gå-på-mod og en positiv indstilling til nye og til tider trivielle arbejdsopgaver. Du har gode samarbejdsevner og ser en værdi i en åben og ærlig kommunikation. Der lægges vægt på at du er proaktiv, har en naturlig evne til at arbejde selvstændigt og kvalitetssikre eget arbejde.
Da alt arbejde i forbindelse med interventionsstudiet foregår på enten dansk eller engelsk, er det vigtigt, at du taler og skriver dansk på et højt niveau, samt kan kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk.
Hvad tilbyder vi dig
Vi kan tilbyde et afvekslende job med perioder i ”marken” med direkte kontakt til forsøgspersonerne (rekruttering, dataindsamling), samt perioder med mere stillesiddende arbejde (bl.a. udarbejdelse af diverse dokumenter).
Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor der er rimelig stor frihed i tilrettelæggelsen af arbejdstiden, både på kontoret i Lyngby, hjemmefra og ude i ”marken” – der vil dog forekomme travle perioder, hvor rekruttering og dataindsamling skal foregå i et specifikt tidsrum og muligheden for aften og weekendarbejde kan være en fordel. Du vil arbejde tæt sammen med den ph.d.-studerende i gennemførslen af dine arbejdsopgaver.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. §35 (HK/Stat)
Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv. Stillingen ønskes besat pr. 15. april 2025
. Ansættelsen løber, så længe du er aktiv studerende og indtil dataindsamlingen er færdig.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus s (eller en af de øvrige lokationer).
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 28. marts 2025
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet. I ansøgningen vil vi gerne høre lidt om dig, dine kompetencer og hvorfor du søger stillingen.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ph.d.-studerende, Signe Skovgaard Hansen, +45 93513526. Læs mere om HealthyW8 projektet på www.healthyw8.eu og om Fødevareinstituttet på www.food.dtu.dk.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Lyngby-Taarbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1c0d29c8-e3a6-4e29-a47a-f6385006c7db