BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en struktureret og selvstændig studentermedhjælper til at hjælpe os med at opdatere vores hjemmeside, kommunikationsopgaver og andre forefaldende opgaver i forbindelse med projekter.
Jobbet
I forbindelse med overgang til ny SiteCore platform, har vi en del tilpasning af vores nuværende hjemmeside. Det er både opdatering af tekst og struktur på eksisterende sider, samt etablering af nyt indhold. Derudover kan der i perioder komme andre praktiske opgaver i forbindelse med events, projekter eller lignende.
Din vigtigste opgave bliver at hjælpe os med vedligeholdelse af DTU Fysiks hjemmesider, som både tæller de interne sider, men også den eksterne webside. Afhængig af dine kvalifikationer og interesser kan du derudover også hjælpe os med:
- afholdelse af arrangementer, f.eks. sommerskoler og Match Making Day
- layoutopgaver i fx Photoshop
- web og andre opgaver for vores forskningssektioner
- forefaldende kontorarbejde
Vores forventninger til dig
Det er en fordel hvis du har kendskab til hjemmesider og SiteCore platforme, men det er ikke et krav. Vi forventer, at du er flydende på dansk samt åben, udadvendt og klar til at give en hånd med, hvor det er nødvendigt. Da vi er et internationalt institut med næsten halvdelen af vores ansatte fra udlandet, er det også en fordel, hvis du har gode engelskkundskaber både på skrift og i tale.
Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder dig
et afvekslende, fleksibelt arbejde med personlig udfordring, hvor du i høj grad er med til at skabe rammerne sammen med dygtige, hjælpsomme og engagerede kolleger.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. §35 (HK/Stat).
Arbejdstiden er gennemsnitligt 7 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv.
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2023. Ansættelsen løber, så længe du er aktiv studerende. Vi er selvfølgelig fleksible og har forståelse for, at det skal hænge sammen med din uddannelse.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 27. november 2023
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet. I ansøgningen vil vi gerne høre lidt om dig, dine kompetencer og hvorfor du søger stillingen.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte institutsekretær Mia Beyerholm på 2381 4736. Læs mere om instituttet her: DTU Fysik
.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
DTU Fysik forsker i moderne fysik, særligt inden for fire overordnede områder: bæredygtig energi, materialer, kvanteteknologi og biofysik. Fokus er både at få større viden om grundvidenskabelige problemer og at udføre forskning orienteret mod anvendelse i samfund og virksomheder.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940664