Studentermedhjælper til DTU Learning Lab med fokus på undervisning og administration

dato

Er du studerende med interesse for undervisning, pædagogik og læring? Befinder du dig godt i administrative og praktiske roller, og har du lyst til at bidrage til understøttelsen af et universitetspædagogisk center? Så er dette job noget for dig!

Vi søger en engageret og selvstændig studentermedhjælper til at bistå os i arbejdet på DTU Learning Lab. DTU Learning Lab støtter udvikling af DTU’s undervisning med de studerendes læring som fokus. Vi deltager aktivt i udviklingen af pædagogiske miljøer på DTU, herunder udvikling af undervisernes professionelle undervisningskompetencer og her kommer din rolle ind i billedet.

Du kommer til at arbejde med administrative, kommunikative og praktiske opgaver i forbindelse med forberedelse og afvikling af vores kurser, workshops og events. Du vil indgå i et dynamisk og uformelt team, hvor du særligt vil have ansvar for det overordnede overblik over kursusforberedelserne, og for at hjælpe med til at dagligdagen kører som smurt.

Dine opgaver vil bestå i: 

  • Praktisk hjælp til forberedelse og afvikling af kurser, workshops og events 
  • Kommunikation og administration i forbindelse med kursusdeltagere 
  • Opdatering af læringsplatformen DTU Learn
  • Udarbejde korte beskrivelser af vores aktiviteter 
  • Ad hoc-opgaver til støtte for vores øvrige arbejde 
  • Mulighed for at præge dine arbejdsopgaver i en studierelevant retning

Vi forestiller os, at du:  

  • Du er i starten af din uddannelse på pædagogik, didaktik, uddannelsesvidenskab eller lignende. Vi ser gerne, at du har minimum to år tilbage af din uddannelse (det er ikke et krav, at du har kendskab til ingeniøruddannelsen).
  • Taler dansk på et højt niveau og er god til at skrive – både på dansk og engelsk.
  • Har forståelse for kommunikation til forskellige målgrupper.
  • Har gode samarbejdsevner og hurtigt kan sætte dig ind i nye opgaver og tør spørge, hvis du er i tvivl.
  • Du trives med rutinearbejde, herunder praktiske gøremål og har sans for detaljen.
  • Har et godt overblik, er struktureret og ikke bange for at komme med nye ideer, inputs og sætte din faglighed i spil, når muligheden byder sig.

Hvad vi tilbyder:  

  • Et fleksibelt job i et fagligt stærkt miljø
  • Mulighed for erfaring med universitetspædagogik og læring i praksis
  • Et team af engagerede kolleger, der brænder for god undervisning

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. §35 (HK/Stat). Lønnen fastsættes på baggrund af din erfaring og kvalifikationer. Basislønnen starter på 140,57 kr.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 10-15 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv. Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2025. Ansættelsen løber, så længe du er aktiv studerende. 

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 30. april 2025 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet. I ansøgningen vil vi gerne høre lidt om dig, dine kompetencer og hvorfor du søger stillingen.

Vi holder samtaler i uge 19 og 20. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk konsulent, Mie Guldbæk Brøns på 9351 1143. 

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Lyngby-Taarbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/00162d2b-3438-44d4-9d66-160cebca4428

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Kongens Lyngby

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.