Studentermedhjælper til GDPR Stab – Afd. for Forskning, Rådgivning og Innovation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

DTU’s GDPR Stab søger en studentermedhjælper med interesse for GDPR til administrative opgaver. 

GDPR Stabs opgave er grundlæggende at hjælpe DTU’s mange institutter og afdelinger med at håndtere persondata korrekt. Vores ambition er aktuelt at løfte hele vores set-up til næste niveau med bedre information, god vejledning, smartere værktøjer, optimerede processer etc. Vores opgaver er derfor en blanding af drift og udvikling.

DTU’s kerneforretning handler om at uddanne fremtidens ingeniører, og at forske for at finde svar på nogle af menneskehedens største udfordringer inden for ikke mindst klimaforandringer. Det sker eksempelvis via internationale projekter med store mængder persondata. Det er bl.a. her, vi kommer på banen, så hos os gør din indsats en forskel og skaber reel værdi. 

Jobbet
Din opgave bliver at bistå teamets 5 andre medlemmer med forskellige administrative opgaver. 

Dine primære ansvarsområder vil bl.a. være:

  • Bidrage til udvikling og kvalitetssikring af vejledningsmateriale
  • Journalisering
  • Forberedelse af mødemateriale
  • Digitalisering af skabeloner
  • Opdatering af GDPR-siderne på DTU’s intranet INSIDE
  • Gennemgang af databehandleraftaler og privatlivspolitikker ol.
  • Lettere sagsbehandling, herunder f.eks.  
    • Håndtering af sikkerhedsbrud
    • Opdatering af fortegnelser

Vi lægger vægt på, at arbejdet bliver fagligt udviklende for dig.

Vores forventninger til dig
Du synes, at arbejdet med GDPR er vigtigt og relevant, og du har interesse i at holde dig opdateret med, hvad der sker på GDPR-området, både i forhold til lovgivning og afgørelser. Du er serviceminded, vant til at arbejde selvstændigt, er stærk på detaljen og har virkelig gode skriftlige kompetencer. Vi forventer, at du behersker Office-pakken, og det vil være en fordel, hvis du har flair for it og kendskab til it-sikkerhed. 

Du er formentlig i gang med en relevant videregående uddannelse. Stillingen kan udfyldes enten af en person med juridisk indsigt og interesse eller af en person med indsigt i DTU’s forhold. 

Da vi er en serviceenhed, skal du have en kundeorienteret tankegang og møde andre med en åben tilgang og lyst til at finde løsninger og hjælpe.

Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder dig et afvekslende arbejde med personlig udfordring, hvor du vil komme til at arbejde tæt sammen med dygtige, hjælpsomme og engagerede kolleger.

Du kommer til at udfolde dine evner på DTU’s spændende, internationale og meget dynamiske hovedcampus i Lyngby, hvor vi har hybrid arbejdsplads med stor fleksibilitet. Vi har vores eget team-kontor (ikke storrum) med optimale muligheder for både videndeling og fokus. 

Du kan se frem til at blive del af et meget velfungerende team, hvor vi gider hinanden. Hjælpsomhed, sparring og videndeling er derfor en helt naturlig del af hverdagen, og vi har det sjovt sammen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. §35 (HK/Stat). 

Arbejdstiden er gennemsnitligt 12-15 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv. Stillingen ønskes besat pr. 1. april eller 1. maj 2024. Ansættelsen løber, så længe du er aktiv studerende. 

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 15. februar 2024 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet. I ansøgningen vil vi gerne høre lidt om dig, dine kompetencer og hvorfor du søger stillingen.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Gitte Filthuth på 4157 4727.

Der afholdes samtaler løbende.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979987

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet