BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Studieadministrationen på DTU søger en struktureret og selvstændig studentermedhjælper til et ansvarsfuldt studiejob med start 1. januar 2024.
Studieadministrationen er en del af Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS). Afdelingen er organiseret i seks kontorer og består af ca. 90 medarbejdere, som samarbejder med alle universitetets interessenter på uddannelsesområdet; fra de studerende til ledelserne. Studieadministrationen består af 15 medarbejdere.
Som studentermedhjælper skal du bistå teamet i Studieadministrationen i deres daglige opgaver. Jobbet spænder vidt, og du skal være klar til både at give en praktisk hånd og løse mere komplekse opgaver.
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Indtastning af karakter
- Verifikation af diplomer
- Udsendelse af diplomer
- Udmelding af studerende
- Besvarelse af mails både på dansk og engelsk
- Makuleringsopgaver af personfølsom dato
- Ad hoc-opgaver
Vi forventer at du:
- Trives med en blanding af rutine- og ad hoc-opgaver og har mod på at blive oplært i vores IT-systemer
- Kan tage selvstændige initiativer og føre opgaver helt til dørs
- Er moden og ansvarlig
- Har gode kommunikationsevner
- Er struktureret, detaljeorienteret, professionel og fleksibel
- Kan arbejde flere timer i presset perioder
Hvad tilbyder vi dig
Vi er et dynamisk og engageret team og kontoret er præget af høj faglighed, højt tempo og en uhøjtidelig atmosfære.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat). Du skal kunne arbejde ca. 10 - 12 timer om ugen fordelt på hele ugen.
Ansættelsesstedet er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 20. november 2023
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning og CV og dokumentation for studieaktivitet.
Samtalerne afholdes i uge 50.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jeanett Larsson på 4525 7390 eller studieadministrativ medarbejder Marianne Møllegaard Nielsen på 2517 1156.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937403