Studentermedhjælpere til DTU Bibliotek

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

DTU Bibliotek søger studentermedhjælpere til Biblioteksservice og SoMe.

Som vagthavende i bibliotekets servicedesk på Campus Lyngby tager du imod bibliotekets brugere og sørger for, at de føler sig velkommen på biblioteket. Du hjælper brugerne med lån, litteratursøgning og andet. Du vil indgå i en gruppe med 11 andre studentermedhjælpere på biblioteket, men arbejde alene på dine vagterne. Vagterne ligger i tidsrummet hverdage mellem kl. 8.45-12.00, 14.00-18.00, samt kl. 12.00 – 16.00 i skoleferier, weekender og på helligdage. Derudover vil der være mulighed for, at du kan indgå i bibliotekets SoMe-gruppe, som laver opslag på de sociale medier. Vi kan tilbyde ca. 4-7 timer om ugen afhængig af din fleksibilitet. 

Vi sørger for en grundig oplæring og forventer, at du kan starte den 1. februar 2024.

Du får bl.a. følgende opgaver:

  • Være vært for bibliotekets brugere og hjælpe dem med stort og småt, bl.a. med udlån og aflevering af både bøger og udstyr, samt lettere litteratursøgning
  • Sørge for at biblioteket ser pænt og præsentabelt ud
  • Yde service ved printere og PC’ere
  • Andre praktiske ad hoc-opgaver 
  • Evt. opslag på bibliotekets sociale medier 

Vi forventer, at du:

  • Har gode dansk- og engelskkundskaber, skriftligt og mundtligt
  • Er serviceminded, stabil og fleksibel 
  • Hurtigt kan sætte dig ind i nye opgaver og tør spørge, hvis du er i tvivl
  • Har flair for IT og kommunikation på de sociale medier

Vi forestiller os, at du har erfaring med kundeservice og er tryg ved at stå alene på vagt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder et studierelevant arbejde med gode rammer, attraktiv løn og ansættelse efter overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv. (SUL).

Vi tager selvfølgelig hensyn til dine eksamener og ferieplaner. Du skal være indskrevet ved en videregående uddannelsesinstitution for at kunne blive ansat.

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus. 

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 8. december 2023 . Åbn linket ”Ansøg nu”, hvor du udfylder ansøgningsformularen og vedhæfter en motiveret ansøgning, CV, evt. en anbefaling og også gerne et vellignende foto. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinator Nadia Tastesen på namita@dtu.dk

Vi forventer at afholde samtaler i uge 50.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.   

DTU Bibliotek er DTU's universitetsbibliotek og et nationalt teknisk informationscenter. DTU Bibliotek udvikler desuden digitale systemer og services til videnskabelig informationsformidling og kommunikation. DTU Bibliotek findes både i Lyngby og Ballerup, og betjener fortrinsvis DTU's forskere og studerende. Læs mere om, hvad vi tilbyder på www.bibliotek.dtu.dk .

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947982

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet