Bedste hjemmepleje enhed søger sygeplejereske
Hjemmeplejen i Lyngby–Taarbæk kommune søger en sygeplejerske i en dagvagtstilling pr. 15. januar 2025 med udekørende funktion i Hjemmeplejen Engelsborg med ansættelse 37 timer ugentlig med weekendvagt hver 3 weekend. Vi er fleksible, så arbejdstider og timeantal kan vi altid finde en løsning på. Kurser og tid til læring får du også.
Er du til klinisk lederskab og koordinering af borgerforløb i tæt samarbejde med forskellige samarbejdspartnere i hjemmeplejen, så er det lige dig, som vi søger. Du skal være med til at styrke den faglige indsats samt varetage sygeplejeopgaver hos vores borgere.
Vi sætter en ære i at levere sygepleje af høj kvalitet i borgernes hjem og sætter lige så stor en ære i, at alle har det godt og der er arbejdsglæde med sammenhold, sparring og humor.
Vi kan tilbyde:
- Stor selvstændighed i opgaveløsningen
- Faglig sparring med kolleger, udviklingsterapeut og nærmeste leder
- Høj grad af tværfagligt samarbejde
- Et godt og stærkt arbejdsmiljø
- Høj faglighed
- Respekt for hinandens kompetencer
- Hjælpsomhed
- Et grundigt introduktionsprogram
Endvidere vil vi kunne bidrage til udvikling, hvor du inspireres og udfordres i dit daglige virke og kan bidrage til implementeringen af sygepleje i vores gruppe.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Vurdere og varetage sygeplejefaglige behandling til borgerne.
- Bidrage til den daglige planlægning, morgenmøder og triage.
- Bruge din faglig vurdering.
- Sikre at faglige observationer dokumenteres, så vi understøtter et optimalt borgerforløb.
- Du har et godt overblik, kan arbejde selvstændigt, men også agere i en tværfaglig opgaveløsning og i et tværfagligt team.
- Reflektere over egen praksis og medvirker til refleksion over teamets praksis.
- Har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt, da du får en stor kontaktflade.
- Du er kyndig bruger af IT, gerne med kendskab til omsorgssystemet Cura.
- Du bliver en del af et ambitiøst tværfagligt hold, hvor du som sygeplejerske arbejder tæt sammen med social og sundhedshjælpere, terapeuter, og øvrige fagpersoner.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjemmeplejen Engelsborg, Baunegården, 2800 Kgs. Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/72677358-3b7b-40a2-9e1e-08693bb0ab00