BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
DTU Kemiteknik, Pilot Plant søger til snarlig tiltrædelse en tekniker (procesteknolog/kemotekniker/laborant el. lign.) til en udfordrende stilling, hvor du vil spille en væsentlig rolle i den daglige drift af vores omfattende pilot anlæg og tilhørende laboratorier.
Jobbet
Du skal:
- Forberede og klargøre pilot- og laboratorieudstyr til undervisning og andre forsøg.
- Fungere som hjælpelærer ved undervisning i praktisk håndtering af pilot og laboratorie udstyr.
- Foretage laboratorie analyser og rapportering i forbindelse med projekter og udviklingsopgaver.
- Føre regnskab over råvarer, laboratorie hjælpemidler og værnemidler og foretage genbestilling.
- Hjælpe med at bortskaffe brugte kemikalier og råvarer.
- Deltage i udviklingsprojekter, indkøring af nyt apparatur og udarbejdelse af operations procedurer.
Vores forventninger til dig
- Du er servicemindet, fleksibel og trives med at formidle og dele viden og erfaringer.
- Du har en god basisviden indenfor kemi, biokemi og mikrobiologi.
- Har du erfaring med betjening af laboratorie, pilot- eller produktionsudstyr er det en velkommen kompetence men ikke en betingelse;
- Du udviser sikker adfærd, har god ordenssans og kan lide at hjælpe med til at vores laboratorier og forsøgshaller er i pæn og ryddelig stand;
- Du er en holdspiller, der er med til at skabe et godt og positivt arbejdsmiljø;
- Behersker dansk i tale og skrift, samt engelsk i tale;
Hvad tilbyder vi dig
Vi er et lille og travlt team på seks personer; fire ingeniører og to teknikere. Vi arbejder i et multikulturelt miljø, og benytter både dansk og engelsk som arbejdssprog. DTU Kemitekniks Pilot Plant samarbejder med instituttets ca. 250 medarbejdere, de mange studerende og eksterne samarbejdspartnere, i undervisning og til projekter og teknologiudvikling inden for praktiske kemiske og biokemiske enhedsoperationer.
Vores pilot afdeling hører til blandt de største og mest alsidige i universitetsverdenen. I syv store forsøgshaller har vi mere end 40 forskellige stykker udstyr i industriel pilot skala, repræsenterende en mangfoldighed af kemiske og biokemiske enhedsoperationer.
Med den rette profil vil du finde nye og spændende udfordringer, hvor du kan bruge din erfaring, kreativitet og energi og få stor handlefrihed under ansvar.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og enten organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat). eller anden relevant overenskomst.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 13. oktober 2023.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Pilot Plant leder, Steen Larsen på 9351 0670. Læs mere om DTUs Kemiteknik Pilot Plant PILOT PLANT (dtu.dk)
.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917141