Test dig til toppen som IT-tester i kontoret "Bolig Drift" - drømmejobbet for detaljeorienterede strukturerede testere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er struktur, dokumentation og grundighed fundamentet i dit arbejde? Kan du holde fokus på de små detaljer uden at miste det store overblik? Sætter du en ære i, at IT-systemer er gennemprøvede før de kommer ud til brugerne? Så er her muligheden for at komme med på holdet i kontoret ”Bolig Drift”.

Vær med til opbygning af et nyt kontor
I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen understøtter vi vores kolleger i Skatteforvaltningen med drift og videreudvikling af en stor IT-portefølje. Du bliver en del af kontoret ”Bolig Drift”, som drifter og videreudvikler de systemer, som Boligprogrammet og Ejendomsdataprogrammet har udviklet. Vores opgave er at sikre stabil og sikker drift samt koordinere al vedligehold og videreudvikling fremadrettet. De første leverancer blev sat i drift i august 2023 og der vil løbende komme flere leverancer til på både kortere og længere sigt. Kontoret er under opbygning, og du får derfor en unik mulighed for at påvirke din egen stilling.

En bred rolle
Som IT-tester hos os, vil du teste både de leverancer, som bestilles som videreudvikling, men også skulle teste løbende rettelser inden de kommer i produktion. Du får dybdegående indsigt i flere systemer og bidrager både til kvaliteten af de enkelte systemer, men også til sammenhængen mellem systemerne.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Gennemføre testanalyse
  • Udarbejde testplan
  • Udarbejde og eksekvere testcases
  • Indmelde defects – og genteste, når de løses
  • Udarbejde testrapporter
Kvalitet og grundighed
Det er vigtigt for os, at du føler ansvar for de ting, du sidder med. Du har fokus på at levere kvalitet i dit arbejde, at du gennemfører alle test omhyggeligt og med din grundighed sikrer de bedst mulige leverancer. Du forventes at indgå et tæt samarbejde med programmets øvrige testere og testmanagere, så både rammer overholdes og leverancer sker til tiden og i høj kvalitet.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har et stort overblik uden at miste blikket for detaljerne
  • Tager ansvar for din opgaver fagligt – og leverer til tiden
  • Er struktureret i din tilgang til opgaverne
  • Proaktivt følger op på og sikre fremdrift
  • Kan prioritere, når det er nødvendigt
  • Har ISTQB eller tilsvarende testcertificering suppleret med min. 5 års testerfaring
Du trives med at være i et afvekslende job, hvor du får mulighed for at bruge alle dine testfaglige kompetencer, så vi fortsat kan idriftsætte leverancer af høj kvalitet.

Bliv en del af et fagligt stimulerende arbejdsmiljø
I ’Bolig Drift’ får du et stærkt fagligt netværk. Du kan altså glæde dig til at blive en del af et team af dygtige og engagerede kolleger, hvor vi videndeler og hjælper hinanden.

Vi tilbyder et job, hvor du:

  • får rig mulighed for at sætte alle dine testfaglige kompetencer i spil
  • både får mulighed for at arbejde med internt og eksternt udviklede systemer
  • møder stor variation i dine arbejdsopgaver og i din hverdag
  • får mulighed for at være med til at opbygge kontoret og definere din rolle.
Din kommende kontorchef Louise Arnawa fortæller: ”For mig er det vigtigt, at vi i det nye kontor skaber et miljø, hvor trivsel, samarbejde og kreativitet næres, så vi både som individer og som helhed kan blomstre. Jeg vil gøre mit for at så frøene til positivitet og til at skabe en atmosfære, hvor alle kan føle sig værdsatte, motiverede og hvor vi ubekymret kan tale om succeser og udfordringer både fra det faglige arbejde og af mere privat karakter.” Desuden tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet, hvor der er mulighed for at balancere arbejds- og familieliv.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send dit CV med motivation senest d. 3. juli via linket ”Søg stillingen”. Vi afholder samtaler løbende.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Louise Arnawa på telefon 72 37 96 84. 

Der kan indgå en logisk test og en personprofilanalyse i ansættelsesforløbet. Forud for ansættelsen vil der blive indhentet referencer og straffeattest

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Nybrovej 110-116, 2800 Lyngby.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Kongens Lyngby, Nybrovej 110, Nybrovej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071194

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet