BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi er på udkig efter tre profiler, som brænder for data og som har lyst til at være med til at opbygge et verdensklasse migreringsteam!
Her er en unik mulighed for at indtage en central rolle i det mest betydningsfulde IT-projekt for DTU! Vi sætter den studerende i centrum i et nyt studieinformationssystem (Nyt SIS) - og starter en bemærkelsesværdig digital transformation hvor legacy-systemer - opbygget gennem mange årtier – skrottes og erstattes af én sammenhængende løsning.
En væsentlig del af projektet består af datamigrering, hvor legacy-systemers data skal mappes til universiteternes nye fælles informationsmodel og læses ind i Nyt SIS med fokus på data integritet og testbarhed – Og her har vi har brug for din hjælp!
Nyt SIS programmet
Du bliver tilknyttet Nyt SIS programmet. Programmet udvikler og implementerer studieinformationssystemet i samarbejde mellem syv danske universiteter (AAU, CBS, DTU, ITU, KU, SDU og RUC).
Programmet sætter den studerendes behov i centrum med selvbetjeningsløsninger, fælles overordnede processer på tværs af universiteterne og omfattende automatisering.
AIT-afdelingen
Du bliver ansat i DTU Afdelingen for IT Service (AIT). Her mener vi at IT-implementeringer lykkes, når mennesker involveres - både dem, der bruger vores services og dem, der leverer dem.
Du får fantastiske kolleger og en god work-life balance - og i øvrigt er ledelsen støttende og coachende og sigter efter at du trives og når dit fulde potentiale.
Kandidatprofiler
Vi er på udkig efter tre profiler, som brænder for data og som har lyst til at være med til at opbygge et verdensklasse migreringsteam!
- Du skal have lyst til at 1) udvikle og teste migreringer, 2) fastlægge migreringsarkitektur og teknologistak - og til at 3) dyrke data management generelt.
- Du har en baggrund som f.eks. datalog, it-ingeniør eller cand.it. og har arbejdet flere år med data management og/eller data migrering – eller du har en anden baggrund, som gør, at du tænker du er et godt match!
- Det er en fordel hvis du tidligere har arbejdet med SQL, REST, ETL, begrebs- og informationsmodeller, data governance, business intelligence eller integrationer.
- Du forstår og formulerer dig mundtligt og skriftligt på dansk – og gerne engelsk.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomsten for akademikere i staten (AC) eller i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for IT-medarbejdere (Prosa) i statens tjeneste.
Stillingerne er 3-årige projektansættelser på fuld tid, der forventes at starte senest i 2023.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 12. oktober 2023.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkomment til at kontakte Mahdi (projektleder, mahdir@dtu.dk) eller Peter (gruppeleder, pebove@dtu.dk).
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916016