BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde med sociale medier og studenterrekruttering
Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua søger en studentermedhjælper med flair for kommunikation på sociale medier og dataindsamling og analyse.
Vi leder efter en dygtig og fleksibel studerende, der har lyst til at være en del af instituttets uddannelses team og yde støtte til studieledere og studieadministrative medarbejdere i et miljø, hvor der er behov for at man byder ind og bidrager i en variation af arbejdsopgaver. Du får mulighed for at arbejde på tværs af vores uddannelser, herunder med studenterrekruttering på sociale medier og med dataindsamling og analyse til brug ved evaluering og udvikling af instituttets uddannelsesaktiviteter.
Om Jobbet
Stillingen er forankret i Ledelsessekretariatet, men instituttets uddannelsesaktiviteter er bredt forankret på tværs af forskningssektionerne. Ledelsessekretariatet understøtter og driver de administrative processer og varetager studieledelse og strategiske udviklingsopgaver. Herudover varetager sekretariatet en række andre tværgående administrative opgaver i forskellige fagdiscipliner.
Dine primære opgaver vil være at bidrage til studieadministrationen generelt og særligt med rekrutteringsaktiviteter på sociale medier og aktuelt at yde bistand til dataindsamling og analyse ved evaluering af kandidatuddannelser og vres diplomingeniøruddannelse. Arbejdsopgaverne vil være mangfoldige og udføres i dialog med både studieledere og andre uddannelsesansvarlige og med uddannelsesteamet og kommunikationsteamet i Ledelsessekretariatet.
Arbejdsopgaverne varierer og prioriteres i forhold til spidsbelastningsperioder og projektaktiviteter. Opgaverne vil primært være:
- Studenter rekruttering og kommunikation på sociale medier, herunder at fungere som indholdsredaktør for Facebook
- grupper, og at udvikle og drive Instagram aktiviteter.
- Dataindsamling og analyse ved uddannelsesevaluering og udvikling
- Ad hoc opgaver, herunder at bidrage til gennemførelse af events
- Udarbejdelse af flyers og plakater m.m.
Vi ønsker at have et fleksibelt samarbejde, som både matcher dine studier og vores konkrete behov. Arbejdspladsen er DTU’s campus i Lyngby, hvilket giver dig en unik mulighed for at skabe en bred kontaktflade og et stærkt afsæt i dit videre karriereforløb.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du har gode kommunikative egenskaber og er en erfaren bruger af sociale medier, så du ved hvad der virker. Du er i gang med en relevant uddannelse, og vi lægger vægt på, at du besidder nedenstående kvalifikationer:
- Er god til at formulere og kommunikere budskaber på både dansk og engelsk
- Mestrer disciplinen at indsamle relevant data og at forberede og gennemføre dataanalyser
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Har flair for brug af IT systemer
- Du er kvalitetsbevidst og kreativ, er udadvendt med en god portion initiativ og trives i samarbejder på tværs af fagligheder. Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår
I
henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) indgået med Finansministeriet.
Du bliver ansat 10-15 timer om ugen. Ansættelsesstart 15. september 2024.
Du vil referere til Administrationschefen Lene Lindebjerg llind@aqua.dtu.dk , men dine arbejdsopgaver vil blive ledet og koordineret af studielederne og studiekoordinator Susan Zumbach Johannesen szjo@aqua.dtu.dk .
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 23. august 2024
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Lene Lindeberg på 61 61 39 98 eller mail: llind@aqua.dtu.dk . Det vil også være mulighed for at kontakte studiekoordinator Susan Zumbach Johannesen szjo@aqua.dtu.dk for nærmere uddybning af arbejdsopgaverne.
Du kan læse mere om DTU Aqua på www.aqua.dtu.dk
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
DTU Aqua – Institut for Akvatiske Ressourcer – arbejder for velfungerende have, åer og søer, hvor biodiversiteten kan trives. Vores forskning, rådgivning og uddannelse bidrager til at udvikle en bæredygtig blå bioøkonomi og robuste akvatiske økosystemer og til at reducere effekterne af klimaændringer. Vi har et stort nationalt og internationalt netværk og samarbejder med andre forskningsmiljøer, myndigheder, erhverv og NGO'er. Vi har state-of-the-art-forskningsfaciliteter og Danmarks eneste oceangående forskningsskib, som også kan sejle i Arktis. Instituttet har 360 medarbejdere, hvoraf halvdelen er videnskabeligt personale, inklusive 40 ph.d.-studerende. Mere end 35 nationaliteter er repræsenteret på instituttet, og vi arbejder for en ligelig kønsfordeling. Vi holder til i Lyngby, Hirtshals, Nykøbing Mors og Silkeborg og har faste aktiviteter i Grønland. Læs mere på aqua.dtu.dk
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095103