Chefkonsulent med stort drive til souschef-funktion i programsekretariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lederambitioner? Brænder du for faglig sparring, kompetenceudvikling og kvalitetssikring? Trives du med en travl hverdag med mange korte deadlines, hvor du sammen med kontorchefen vil have ansvaret for at understøtte programledelsen i interessenthåndtering og statusrapportering? Har du lyst til at komme helt tæt på et stort offentligt it-program med politisk, mediemæssig og ledelsesmæssig bevågenhed? Så er det måske dig, vi leder efter til souschef-funktionen i programsekretariatet i kontoret PMO ICE, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST).

En opgave med mening
I kontoret PMO ICE understøtter vi det store it-transformationsprogram, der har ansvaret for udviklingen af det nye ejendomssystem. Vi løfter en helt central samfundsopgave, der skal bidrage til, at alle boligejere betaler korrekte skatte pba. retvisende vurderinger. Vi har ansvaret for den overordnede og koordinerende styring af programmet og den daglige sekretariatsbetjening af topledelse og programledelse.

Om jobbet
Du vil få ansvaret for den faglige ledelse af det største af kontorets fire teams, Programsekretariatet, der består af 8-9 interne medarbejdere. Dette indebærer faglig ledelse i form af kvalitetssikring af sekretariatets leverancer, inden de sendes i endelig godkendelse samt løbende videreudvikling af sekretariatets faste produkter, så vi sikrer, at de hele tiden er så værdiskabende for modtagerne som muligt. Derudover indebærer det driftsledelse i form af procesoptimering, organisering og fordeling af opgaver samt styring, koordinering og overblik over leverancer og frister, så der bl.a. løbende kan afgives status til kontorchef og underdirektør.

Ud over dine faglige opgaver, vil du skulle understøtte kontorchefen med varetagelse af souschefopgaver i forbindelse med den daglige personaleledelse, herunder fx afholdelse af 1:1-samtaler og PULS, løbende prioritering og styring af den daglige opgaveløsning samt drøftelser om kompetenceudvikling for sekretariatsteamets medarbejdere.

Endelig kommer du til at arbejde tæt sammen med kontorchefen om kontorets samlede udvikling og strategi, herunder ift. trivsel, performance, organisering, rekruttering, kompetenceudvikling/kurser mv., hvor du også forventes løbende at være tovholder på initiativer.

Om Programsekretariatet
Programsekretariatet sikrer hver dag god og professionel betjening af programledelse og styregruppe, håndterer bestillinger til direktion og departement og sekretariatsbetjener en række mødefora. Teamet løser desuden en række forskelligartede opgaver, alt fra mødeforberedelse, ledelsesstøtte, notatskrivning, rapporteringer, aktindsigtsanmodninger og pressehenvendelser samt revisions- og tilsynsarbejde. En stor del af opgaverne løses i tæt dialog og koordination med programmets ledelse.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse og flere års erfaring fra en politisk styret organisation –gerne fra et departement, ledelsessekretariat eller centralt styringskontor. Derudover skal du have erfaring med faglig eller personalemæssig ledelse fx fra en stilling som souschef, teamleder/-koordinator eller projektleder. Herudover skal du gerne kunne nikke genkende til flere af punkterne nedenfor:

  • Du er empatisk og brænder for at arbejde med mennesker og for at understøtte deres trivsel og udvikling
  • Du er god til at samarbejde, skabe tillidsfulde relationer og opbygge og pleje et stort netværk
  • Du har et stort drive, høj arbejdskapacitet og et godt overblik
  • Du er kommunikativt stærk – både i tale og på skrift
  • Du er ambitiøs, detaljeorienteret og går op i at levere til tiden og i høj kvalitet
  • Du interesserer dig for optimering af organisering, processer og produkter.
  • Du har et godt blik for modtagernes perspektiv og for topledelsens informationsbehov.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg stillingen” senest søndag d. 5. november 2023.

Ansættelse snarest muligt og senest pr. 1. januar 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fungerende kontorchef Christoffer Holck på chol@ufst.dk eller på tlf. 72 37 64 33.

Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 45/46.

Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Nybrovej 116, 2800 Kgs. Lyngby, og vi er som udgangspunkt på kontoret mindst 4 dage om ugen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Kongens Lyngby, Nybrovej 116, Nybrovej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926788

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet