Laborantpraktikant ved Sektion for Syntetisk Biologi - DTU Bioengineering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at blive en del af et internationalt forskningsinstitut?

Sektion for Syntetisk Biologi under DTU Bioengineering søger to laborantpraktikanter, hvor vi tilbyder en spændende og udviklende stilling med laboratoriedrift og forskning på et dynamisk universitet. Vi forsker blandt andet i at skabe cellefabrikker til at løse en række problemstillinger der i sidste ende skal komme samfundet til gavn. Du vil eksempelvis blive oplært i teknologier, som spænder fra den klassiske molekylærbiologi og genetik til CRISPR/Cas drevet stammeudvikling. Derudover vil denne uddannelsesperiode give dig et godt indblik i hvad færdiguddannede laboranter kan arbejde med i det fremtidige jobmarked.

Institut for Bioteknologi og Biomedicins (DTU Bioengineering) aktiviteter dækker undervisning og forskning i fundamentale biologiske problemstillinger. Vores styrke er, at undervisningen og forskningen udspringer af integreret brug af ekspertise i discipliner som molekylærbiologi, genetik, biokemi, mikrobiologi, kemi, fysik, matematik, bioinformatik og kemisk biologi.

Ved Sektion for Syntetisk Biologi under DTU Bioengineering, forskes der blandt andet i filamentøse svampe og gær med henblik på at bruge dem som cellefabrikker til fx bioethanol-, antibiotika- eller enzymproduktion. 

Arbejdet som laborantpraktikant vil forgå i en gruppe som arbejder på at forstå komplekse aspekter af filamentøse svampes fysiologi på molekylært niveau og arbejder på spændende problemstillinger der kan komme samfundet til gavn. Der bliver brugt teknologier, som spænder fra den klassiske molekylærbiologi og genetik til transskriptionsanalyser, sekventering af DNA samt metabolom- og proteomanalyse. 

Jobbet
Vi tilbyder en solid og alsidig uddannelsesperiode som laborant inden for molekylær og mikrobiologi ved Sektion for Syntetisk Biologi. Du vil primært blive tilknyttet forskningsgruppen Eukaryotisk Molekylær Cellebiologi. Dine arbejdsopgaver kommer til at omfatte fremstilling af medier, substrater og forskellige kemiske opløsninger til molekylærbiologi, derudover får du ansvaret for autoklavering. Udover disse opgaver kommer du også at arbejde med opformering af mikrobielle kulturer, kloning og oprensning af plasmider, og du vil indgå i forskningsaktiviteter der kan involvere bakterier, gær og skimmelsvampe. 

Bemærk at aktiviteterne beskrevet her i opslaget favner bredt, og der vil også være mulighed for at arbejde på tværs af instituttet.

Arbejdet forgår i et internationalt forskningsmiljø med kollegaer fra hele verden.

Vores forventninger til dig

  • Du har bestået den teoretiske del af laborantuddannelsen
  • Du arbejder omhyggeligt og engageret
  • Du er udadvendt, positiv og ansvarsbevidst
  • Du kan lide både at arbejde selvstændigt og i teams
  • Du læser, skriver og taler forståeligt engelsk
  • Du er venlig og omgængelig og indstillet på at bidrage til vores gode arbejdsmiljø.

Hvad tilbyder vi dig
Et spændende og udfordrende job med gode kollegaer og stor variation i arbejdsopgaverne. Frihed under ansvar, fleksible arbejdstider (flex-aftale) m.m.     

Vi tilbyder en solid og alsidig uddannelse som laborant inden for det molekylærbiologiske område. Vi er et veludstyret laboratorium, så du vil få rig mulighed for at opnå et bredt kendskab til de molekylærbiologiske analyser og løsninger inden for automatisering.

På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling. 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat).

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. februar 2024. Ansættelsen er for et år.

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus. 

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 24. oktober 2023.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakob Blæsbjerg Hoof på 45 25 26 76, e-mail: jblni@dtu.dk  

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922615

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet