BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger to laborantpraktikanter med start 1. februar 2024, til forskning i biologiske og molekylære systemer, der anvendes i bioteknologi og biomedicin for bedre at forstå bla. immunforsvaret, livsstilssygdomme og samspillet mellem vært og patogen.
Som laborantpraktikant hos DTU Bioengineering, Section for Protein Science and Biotherapeutics, indgår du også i et laborantteam bestående af 12 laboranter og praktikanter. Teamet varetager basal laboratorie infrastruktur såsom autoklavering, sikkerhed og indkøb på tværs af forskningsgrupperne. Teamet har også ansvar for den praktiske forberedelse til to kurser for DTU’s studerende. Teamets opgaver og tid uddelegeres af laborantkoordinatoren efter behov til forskningsgrupperne.
Jobbet
I praktikperioden vil du indgå i det daglige arbejde i forskningsgrupperne og blive fortrolig med de teknikker der anvendes.
Forskningsgruppen Disease Systems Immunology undersøger celle- og bakteriesystemer, proteiner og faktorer der spiller en rolle for livsstilssygdomme såsom allergier, astma og fedme. Der forskes i at forstå sammenspillet mellem immunforsvaret, kosten og tarmens mikroorganismer i forhold til udvikling af livsstilssygdomme. Vi har desuden fokus på at undersøge hvilke miljøfaktorer, der er involveret i at programmere immunsystemet i nyfødte mod sygdomme senere i livet. Arbejdsområderne vil indbefatte isolering af immunceller fra væv og blod og kultivering af disse, samt håndtering og analyser af prøver fra mennesker, der tager del i større kohortestudier. Til det anvendes immunologiske og cellulære teknikker der primært er baseret på flowcytometri, forskellige celleassays, ELISA, bakteriedyrkning, isolering af RNA og DNA, genekspression og massespektrometri. Vi benytter generelle immun- og proteinkemiske metoder, og laver co-kultur mellem bakterier og primære immun- og epithelceller.
Arbejdet som laborantpraktikant vil til dels foregå i forskningsgruppen og i Massespek platformen DTU Proteomics core.
Yderligere information om gruppens arbejde kan fås via link:
Forskningsgruppen Bioterapeutisk Glycoteknik og Immunologi arbejder med at forstå de molekylære mekanismer der finder sted under infektion og sygdom, og i udviklingen af avancerede nye lægemidler og diagnostik til gavn for menneskers sundhed og trivsel. Der forskes bredt inden for immunforsvarets antistoffer, herunder udvikling og produktion af antistofbaserede lægemidler og diagnostik. Vi arbejder også med sukkermolekylers (protein-glykosylering) indflydelse på immunologiske funktioner i celler og kroppen. Vi har desuden fokus på at undersøge hvilke faktorer der er livsvigtige under infektion med RNA virus og relevante i forhold til smitterisikoen mellem dyr og mennesker.
Gruppen anvender en lang række teknikker herunder dyrkning af celler, flowcytometri, ELISA, bakteriedyrkning, cloning, proteinekspression og -oprensning samt isolering af RNA og DNA og stor skala analyser af gener og proteiner.
Yderligere information om gruppens arbejde kan fås via link:
Vores forventninger til dig
Vi forventer du har bestået den teoretiske del af laborantuddannelsen før praktik start.
Du skal kunne arbejde omhyggeligt og selvstændigt i et miljø hvor tingene hurtigt kan ændre sig.
Du er udadvendt, engageret og positiv, og trives i et internationalt miljø med stor diversitet. Du skal kunne tale og skrive på engelsk.
Stillingerne ønskes besat med laborantpraktikanter med stort gåpåmod og interesse i de nævnte forskningsområder og analysemetoder.
Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job med gode kollegaer og stor variation i arbejdsopgaverne. Frihed under ansvar, fleksible arbejdstider (flex-aftale) m.m.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) indgået med Finansministeriet.
Ansættelsen er for et år med start den 1. februar 2024. Arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 20. oktober 2023.
Åbn linket ”Ansøg nu” og udfyld ansøgningsformularer samt vedhæft ansøgning, CV og eksamensbeviser. Der indkaldes til samtale som ansøgningerne kommer ind.
Du er velkommen til at kontakte laborant koordinator Lene Holberg Blicher på Lench@dtu.dk
eller tlf. 4525 8610, hvis du ønsker at høre mere om stillingen.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921050