BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du udvikle dine økonomiske kompetencer i en af Danmarks største it-organisationer? Og vil du være en del af et kontor, hvor vi lægger vægt på videndeling? Så har vi en spændende stilling som studentermedhjælper i Økonomi- og Ledelsessekretariat for Vurdering og Metode.
Support til økonomistyring og fakturahåndtering
Som studentermedhjælper får du arbejdsopgaver, som centrerer sig om behovet for løbende at sikre den nødvendige styring af fagområdets økonomi og fakturahåndtering.
Du kan se frem til at bidrage til følgende opgaver:
- Bidrag til udarbejdelse af økonomiopfølgninger
- Rettidig betaling af fakturaer fra leverandører
- Implementering af kontrakt- og leverandørstyring
- Korrekt regnskabsaflæggelse som fx rettidig udarbejdelse af idriftsættelsesnotater for vores it-anlæg under udvikling
- Løbende vedligeholdelse af registreringsramme for vores omkostninger
Du er i gang med en relevant akademisk uddannelse som fx cand.merc., cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.polit., offentlig administration eller lign.
Derudover lægger vi vægt på, at du har:
- blik for detaljen og tager initiativ, når du skal finde de gode løsninger
- interesse for at skabe gode relationer og indgå i konstruktivt samarbejde med både kollegaer og andre faggrupper
- en selvstændig og struktureret tilgang til opgaveløsning
- gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner, er talstærk og har erfaring med Excel
Du bliver en del af Økonomi- og Ledelsessekretariatet for Vurdering og Metode, hvor vi dyrker en stærk faglig samarbejdskultur. Vi lægger vægt på vidensdeling og på at have det sjovt, når vi går på arbejde. Hverdagen er præget af god stemning og en uformel omgangstone, og hvor vi spiller hinanden gode. Som studentermedhjælper bliver du hurtigt klædt på til ansvarsfuldt at navigere opgaver i mål.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamenspapirer via linket ”Søg stillingen” senest den 15. september 2024.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Xhevdet Veseli på 72 38 87 45.
Stillingen er på gennemsnitlig 15 timer om ugen med forventet start omkring den 1. oktober 2024.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Nybrovej 116, 2800 Kgs. Lyngby.
Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Kongens Lyngby, Nybrovej 116, Nybrovej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105140