Vil du være min hjælper?
Jeg hedder William, er 26 år og bor sammen med mine forældre på Vesterbro. Jeg har en BPA-ordning efter servicelovens § 96 og søger to hjælpere med start den 1. september 2026. Timetallet er fleksibelt, og vagterne ligger på alle hverdage mellem kl. 7 og 17. Der vil være mulighed for ekstra vagter.
Jeg elsker humor og mennesker, der får mig til at grine. Jeg holder også af at være aktiv og er tre dage om ugen i Mindsteps Aktiv, som er et aktivitetscenter for unge med mobilitetshandicap.
Selvom jeg godt kan lide at der sker noget, sætter min krop nogle grænser. Jeg har cerebral parese som følge af en medfødt hjerneskade og har brug for hjælp til alt i hverdagen. Jeg er nonverbal og kommunikerer via en staveplade, som du bliver grundigt oplært i at bruge sammen med mig. Jeg har også svær scoliose, smerter og bliver hurtigt træt. Det betyder, at mit energiniveau varierer, og at jeg nogle dage har brug for et roligere tempo end andre.
Arbejdsopgaverne er blandt andet personlig pleje, bleskift, hjælp til at spise, forflytninger, madlavning, rengøring, indkøb og støtte til min kommunikation på stavepladen. På dagene i Mindsteps Aktiv følger du mig og hjælper mig gennem dagen.
Jeg har min egen handicapbil, som du skal køre, så kørekort B er et krav. Jeg har loftlift på mit værelse, men arbejdet indebærer daglige forflytninger, og du skal derfor have en god fysik.
Jeg søger unge hjælpere med godt humør. Det vigtigste er, at vi har god kemi, og at du er stabil, tålmodig og empatisk. Du skal møde til tiden og indimellem kunne træde til med kort varsel ved sygdom. Du får selvfølgelig en grundig oplæring.
Til gengæld får du et meningsfuldt arbejde, hvor du bliver en vigtig del af min hverdag i et hjem med humor og en familie, der altid er glad for at se dig.
Ansættelse: 1. september 2026 – eller efter nærmere aftale.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt – senest 24-08-2026.
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at skrive. Hvis det lyder som noget for dig, glæder jeg mig til at modtage din ansøgning på wreffstrup@gmail.com.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk
BPA Support
Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil HER
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
BPA Support ApS, Bagsværdvej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/18908a33-00d4-408c-a40e-72a23ea87a15