Medhjælper til barselsvikariat i naturskønt børnehus ved Bagsværd sø

dato

Vil du arbejde i et mindre børnehus i de skønneste omgivelser, hvor børns trivsel med afsæt i omsorg og nærvær er i centrum?
Finder du glæde i at tage tingene i børnenes tempo, og hjælpe dem med at udfolde deres nysgerrighed? Så kan Nybrogård være stedet for dig.

Hvem er vi?
Nybrogård er en lille integreret daginstitution med 50 børn, fordelt på 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper. Børnehuset er placeret i skøn natur lige mellem Bagsværd sø og Lyngby sø. Disse omgivelser skaber gode rammer for ture på gåben og i vores el-ladcykler. Vi har en stor legeplads med udsigt til Bagsværd sø og vores børnehus er indrettet med fokus på børnenes muligheder for leg og fordybelse.

Vi er 13 medarbejdere i Nybrogård. Du bliver en del af et team, hvor der er tid til planlægning og refleksion. Vi ser værdi i, at alle medarbejderes stemmer og kompetencer kommer i spil i hverdagen.

Vi søger efter
En medhjælper i et barselsvikariat på 34 timer ugentligt og med opstart hurtigst muligt i børnehaven. Vi kender endnu ikke vikariatets udløb, men forventer omkring et års varighed.

Du skal søge stillingen, hvis du

  • Kan skabe trygge rammer og være nærværende sammen med børnene
  • Har fokus på relations arbejdet og prioriterer at være i børnehøjde
  • Kan understøtte børnenes egen leg samt sætte lege i gang
  • Vil udfordres og samarbejde i mindre teams og på tværs af huset.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst og principperne om Ny Løn.

Du skal beherske dansk i skrift og tale.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Hvis du har spørgsmål
til stillingen, så kontakt børnehusleder Michael Kotschwara på telefon 29 17 92 83. Du kan også besøge vores hjemmeside

Ansøgningsfrist
Mandag den 24. august 2026 kl. 12.00.
Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale.

Om Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram og blive introduceret til den pædagogiske praksis i børnehuset. Vi understøtter løbende arbejdet med ledelse tæt på, coaching og interne kurser. Har du på sigt mod på at lære endnu mere om det pædagogiske fag, så har vi gode karrieremuligheder i Gladsaxe Kommune fx merituddannelser som pædagogisk assistent eller meritpædagog imens du fortsat er ansat hos os.

Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.
Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Nybrogård, Nybrovej, 2800 Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/97964f02-caee-4016-9119-c4076d438647

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler