Engageret social- og sundhedshjælper til dynamisk hjemmeplejeteam i Lundtofte

dato

Vil du være en del af en veletableret og dynamisk hjemmeplejegruppe, hvor faglig kvalitet, arbejdsglæde og borgerens selvstændighed er i centrum?

Hos Hjemmeplejen Lundtofte i Lyngby-Taarbæk Kommune søger vi engagerede social- og sundhedshjælpere, der brænder for det nære sundhedsvæsen. Vi har til huse på Bauneporten i Kongens Lyngby, hvorfra vi kører ud til borgerne i Lundtofte området. Vi arbejder målrettet med faste, tværfaglige teams og har et stort fokus på at støtte borgerne i at leve et så selvstændigt og aktivt liv som muligt.

Hvem er vi?
Hjemmeplejen Lundtofte er en veletableret og dynamisk arbejdsplads i sund udvikling. Vi vægter det tværfaglige samarbejde utrolig højt. Du vil få en hverdag med tæt sparring mellem sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og visitatorer. Vores mål er klart: Vi vil sikre høj faglig kvalitet, værdighed og sammenhæng, hvor vi møder borgeren med en motiverende og rehabiliterende tankegang. Dette gør vi blandt andet ved og være opdelt i 2 teams, hvor hvert team har triage 1 time 1 x ugentligt og 1 time tværfagligmøde 1 x om ugen, hvor vi gennemgår borger.

Dine primære opgaver:

  • Yde helhedsorienteret pleje og praktisk bistand ud fra en rehabiliterende tilgang.
  • Støtte, motivere og guide borgeren til at genvinde eller vedligeholde sit funktionsniveau ("hjælp til selvhjælp").
  • Indgå i tæt samarbejde med terapeuter og det øvrige team om hverdagsrehabilitering og fælles mål.
  • Sikre høj kvalitet i den daglige dokumentation – vi anvender Cura som omsorgssystem.
  • Skabe tryghed og gode relationer for både borgere og pårørende.

Vi søger en kollega, der:
  • Er uddannet social- og sundhedshjælper (SSH).
  • Sætter en ære i høj faglighed og ser værdien i at arbejde rehabiliterende og aktiverende.
  • Er udviklingsorienteret og trives i et dynamisk miljø, hvor vi deler viden og lærer af hinanden.
  • Er en stabil og positiv kollega, der bidrager aktivt til vores gode arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:
  • En primær dagvagt med gode, faste rammer.
  • Fleksibilitet i din vagtplan: Du har mulighed for enten at arbejde hver 2. eller hver 3. weekend.
  • En grundig og struktureret introduktion tilpasset din erfaring.
  • En synlig og nærværende ledelse samt gode muligheder for kompetenceudvikling.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med FOA.
Ansættelsesvilkår og praktisk info
  • Arbejdstid: Primært dagvagt. Vi tilbyder som udgangspunkt fuldtid eller timetal efter aftale.
  • Ansøgningsfrist: Den 14. september.

Har du spørgsmål – eller vil du forbi til en kop kaffe?

Du er mere end velkommen til at kontakte afdelingsleder Nicoline Henriksen efter den 31. august på telefon 29 22 03 60 for at høre mere om stillingen. Du er også meget velkommen til uforpligtende at kigge forbi vores kontor til en kop kaffe og en uformel snak om jobbet.
Vi glæder os til at høre fra dig!

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lyngby-Taarbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen Lundtofte, Carlshøjvej, 2800 Kgs. Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fe29bedd-280c-4ce8-b023-83d53baa5115

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler