Vil du være med til at rykke data og mennesker tættere på hinanden på et af Danmarks førende universiteter?
På DTU arbejder vi med uddannelsesdata, men data skaber først værdi, når de bliver forstået, anvendt og omsat til bedre beslutninger. Derfor søger vi en dataspecialist, der motiveres af at bygge bro mellem data, forretning og mennesker. En kollega, der kan skabe fælles forståelse af data på tværs af organisationen og hjælpe både medarbejdere og ledere med at bruge data som et kvalificeret grundlag for udvikling.
Du bliver en vigtig del af vores arbejde med at styrke datamodenheden på uddannelsesområdet og skabe større tillid til de data, vi bruger i hverdagen.
Bliv en del af Læringsteknologi & Analyse
Du bliver en del af Læringsteknologi & Analyse, hvor vi arbejder med læringsteknologi, digitalisering og analyse til understøttelse af DTU's uddannelsesområde.
Vi ønsker at bringe data endnu tættere på forretningen. Derfor søger vi en kollega, der ikke alene kan analysere data, men som også kan skabe dialog, bygge relationer og støtte organisationen i at omsætte data til handling.
Du kommer til at samarbejde tæt med studieadministrative medarbejdere og andre centrale aktører på tværs af DTU.
Du skal kunne lide…
... at skabe værdi i samarbejde med andre. Og i denne stilling er det lige så vigtigt at stille de rigtige spørgsmål som at finde de rigtige svar.
Du skal hjælpe os med at skabe et fælles sprog om data og bidrage til, at data anvendes mere systematisk i arbejdet med blandt andet uddannelseskvalitet, udvikling og prioritering.
Du trives derfor både med at fordybe dig i data og med at stå foran en gruppe kollegaer eller ledere og skabe fælles forståelse af resultater, sammenhænge og muligheder.
Dine primære opgaver bliver at:
- omsætte uddannelsesdata til overskuelige nøgletal, visualiseringer og fortællinger
- kvalitetssikre og videreudvikle datagrundlaget på uddannelsesområdet
- udarbejde analyser og dataopgørelser, der understøtter udvikling og prioritering
- understøtte ledere og fagmiljøer med analyser, indsigter og datadrevet beslutningsstøtte
- bistå med indberetning af uddannelsesdata til fx Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danmarks Statistik, Rigsarkivet og Danske Universiteter
- identificere nye muligheder for anvendelse af uddannelsesdata
Kvalifikationer og kompetencer
Det er vigtigt, at du er løsningsorienteret og proaktiv. Du skal derudover være nysgerrig og have mod på at tilegne dig viden til opbygning af forretningsforståelse. Og så forestiller vi os, at du:
- har erfaring med analyse og arbejde med data
- er stærk i både skriftlig og mundtlig formidling
- kan omsætte komplekse sammenhænge til klare budskaber og konkrete anbefalinger
- er stærk i både skriftlig og mundtlig formidling
- er nysgerrig på forretningens behov og motiveres af at skabe værdi for brugerne af data
- er god til at skabe relationer og facilitere dialog på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer
- har forståelse for samspillet mellem processer, systemer og data
- arbejder struktureret og har blik for kvalitet
Det er en fordel, hvis du har erfaring med værktøjer som Qlik, R eller Python, men det vigtigste er, at du kan omsætte data til indsigt og skabe værdi i samarbejde med andre.
Din uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund kan være forskellig. Du kan komme med erfaring som analytiker, dataspecialist eller fra en rolle, hvor du har arbejdet med at skabe sammenhæng mellem data, forretning og beslutninger.
Hvem tror vi, du er?
Du er typen, der gerne graver dig ned i data for at forstå en problemstilling, men som får lige så meget energi af at diskutere resultaterne med kolleger og ledere.
Du er nysgerrig, løsningsorienteret og optaget af at skabe fælles forståelse. Og du motiveres af at gøre data anvendelige for mennesker, der ikke nødvendigvis selv arbejder med data til daglig.
Hvad tilbyder vi dig?
I Læringsteknologi & Analyse vægter vi personlig trivsel, kollegial sparring og samarbejde højt og tror på, at det bidrager positivt til vores fællesskab og løsning af arbejdsopgaver. Vi har et uformelt arbejdsklima med plads til gode idéer, sparring og humor og vægter en høj fleksibilitet i tilrettelæggelsen af vores opgaveløsning og arbejdsdag. Tillid til hinanden og til ledelsen er en grundpille, hvilket skaber en følelse af sikkerhed og tryghed i arbejdsmiljøet. Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner og også har lyst til at indgå aktivt i samarbejdet både lokalt og på tværs af DTU.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Du ansættes som fuldmægtig, specialkonsulent, chefkonsulent. Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstruktur for AC TAP: https://www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer
Eller i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for IT-medarbejdere (Prosa) i statens tjeneste.
Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstruktur for PROSA: https://www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer
Eller i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat).
Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstruktur for HK Kontor eller HK Laborant: https://www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 14. september 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator, Magnus Brabrand Ditlev (mabdi@dtu.dk / tlf. 2179 8849) eller kontorchef, Jette Kolby (jklk@dtu.dk / tlf. 2837 7431)
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lyngby-Taarbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DTU Afdelingen for Uddannelse og Studerende, Anker Engelunds Vej, 2800 Kgs. Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7ac6a427-17b7-4272-b314-c7cdff8ce869